Hirtshals Veterantræf har desværre pludselig fået et ubegrundet afbud fra Basim.
– Sangeren var sat på klokken 15.00 lørdag, siger formanden for Hirtshals Handel & Erhverv Tommy Høj.
– Det er selvfølgelig ikke ideelt, når det er et arrangement, vi har markedsført de sidste 3 måneder, men vi må bare komme videre. Heldigvis har vores booker hurtigt skaffet en ny kunstner, forklarer formanden for HHE.
– Det drejer sig om Mikkel Ørligur, der er en kendt kunstner, der optræder ved 100 arrangementer om året. Hans stil er lidt countrypræget, så i og med, at han kommer til at stå klods op af 39 amerikanerbiler, skal det nok blive godt, siger Tommy Høj.
– Som sponsor på musikken er jeg naturligvis ked af at vi får et afbud så sent, siger Kasper Knudsen fra REMA 1000. Men jeg tror, vi har fået en ret god erstatning i Mikkel Ørligur. Så må vi bare få rettet vores markedsføring ind i forhold til det nye navn.
De to kunstnere er godt nok vidt forskellige i deres repertoire, så de appellerer nok til forskellige publikumssegmenter. Men der sker jo en masse i løbet af træffet, så det skal nok blive en fantastisk god dag, uddyber Kasper Knudsen.
Dette er Tommy Høj enig i og han hæfter sig især ved vejrudsigten for det nordvestlige Vendsyssel.
– Jeg kigger på den flere gange om dagen. Lige nu siger den mest optimistiske 22 grader og 3 sekundmeter. Simpelthen helt perfekt. Og med 300 tilmeldte køretøjer kan det kun blive godt, slutter Tommy Høj.
Man kan læse mere om træffet her på www.hirtshals-veteran.dk
På Youtube kan man få en smagsprøve på Mikkel Ørligur.
Veterantræffet holdes lørdag den 12. august 2023.
Link til tidligere artikel
Søren Villadsen stiller med ikke færre end seks køretøjer til Hirtshals Veterantræf