Søndag klokken 19 holdes for første gang Disco Gudstjeneste i eller ved Bådhuset ved Tversted Strand.
Sognepræst Johan Hermann Rump indleder med Funky Forkyndelse, hvor efter der er dejlig musik-ledsagelse af kirkernes daglig organist Niels Ole Sørensen på keyboard i særdeles godt og kyndigt selskab.
John Olsen er med på sang og guitar, kirkesanger Freja Gru er også i dagens band og har følgeskab af Mads Dalum på bas og Klaus Menzer på trommer.
Aftenens altervin kommer fra Restaurant Tannishus, og Nadverbrødet er fra Hirseriets meget roste bageri på Tversted Skole.
Efter de kirkelige indslag vil Tversted Bjærgelaug sørge for hyggeligt samvær med salg af kaffe og kage.
Sognepræsten og Tversted Menighedsråd har gode kontakter og er altid opdateret med god viden, så han anbefaler at medbringe paraply. I tilfælde af kraftig regn rykkes hele højtiden ind i Bådhuset.