Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
I løbet af sommeren har Politiken stillet spørgsmålet: Hvor er fiskene blevet af? Det er der blevet en lang artikelserie ud af, som kommer vidt omkring. Jeg synes, det er rigtig godt, at et stort dagblad som Politiken sætter fokus på området. For det er helt rigtigt, at der er færre fisk end tidligere i de kystnære vande, hvor der især er udfordringer i Østersøen.
I Danmarks Fiskeriforening har vi også fået lov at bidrage med vores synspunkter i flere af artiklerne. Det er positivt, og jeg vil benytte den her lejlighed til at uddybe vores analyse af, hvad der er gået galt, og hvorfor fiskene er forsvundet fra de kystnære farvande.
Laboratoriet i Østersøen
Hvis man kigger på Østersøen, synes jeg i virkeligheden, at det siger en hel del. Virkeligheden er desværre den, at der ikke har været et fiskeri af betydning i Østersøen de seneste år. For lige nu udgør Østersøen et laboratorium, der ganske grundigt beskriver, hvad der sker med havmiljøet, når man tilnærmelsesvis eliminerer erhvervsfiskeriet. Og virkeligheden er, at fiskebestandene på ingen måde har fået det bedre af, at fiskeriet nu er indstillet. Set med mine øjne, er det et klart tegn på, at det er nogle helt andre presfaktorer, der er på spil i Østersøen.
Hvis situationen i Østersøen skal forbedres, handler det hverken om endnu lavere fiskekvoter eller forbud mod trawl. Her er der allerede blevet leveret, da fiskeriet er en skygge af sig selv. I stedet er der behov for, at der tages livtag med de øvrige presfaktorer.
Iltsvind og andre ulykker
Der er næppe tvivl om, at de meget iltfattige forhold i store dele af Østersøen er den faktor med mest betydning. Det står også ganske klart, når man læser Politikens artikelserie. Derfor skal udledningen af næringsstoffer mindskes uanset, hvor de kommer fra. Og det er naivt at tro, det er noget, der kan løses i Danmark alene. Det er et problem, der skal løses i EU og i samarbejde med de øvrige lande, der omkranser Østersøen. Det er en svær opgave. Ikke desto mindre bør det være en høj prioritet for den danske regering at kæmpe den kamp på alle relevante arenaer. I dag har vi en international klimaminister. Set med mine øjne er der også brug for en miljøminister, der løfter miljødagsordenen internationalt.
I Politiken har man faktisk også kunne læse – for første gang – at man ikke kan afskrive skarvens betydning for fiskebestandene. Det er et stort skridt, at den fortælling vinder frem. For det er uomgængeligt, og når forskere fra DTU siger, at det bliver meget vanskeligt at genoprette en fiskebestand som torsken, hvis ikke der sættes ind over for skarven, så er det et tungt vidnesbyrd om, at det er på høje tid, politikerne tager affære og får nedbragt bestanden af skarv.
Forfejlet kritik
Selvom der har været mange gode ting i Politikens artikelserie, har der også været skæve elementer. Her er det mest fremtrædende en dundrende kritik af det fiskeri, der i dag foregår i områder, der er udpeget som beskyttede af hensyn til bestanden af marsvin og fuglelivet. Det er en gammel traver, der igen er blevet støvet af.
I min optik skal der være plads til naturbeskyttede områder. Og vi kan også godt snakke med om, at nogle områder skal friholdes fra fiskeri med trawl. Men det skal give mening, og man skal kun beskytte mod fiskeri med trawl i områder, hvor det giver mening i forhold til det, man ønsker at beskytte. Det er heldigvis også den tilgang, der anlægges i havplanen, som blev indgået inden ferien, og det spor, håber jeg, man fortsætter i.
Virkeligheden er, at nogle af de bedste fiskepladser ligger i områder, hvor der er beskyttelse af fugle og marsvin. Lukkes de områder, bliver fiskeriet mindre effektivt, og det resulterer i en øget bundpåvirkning. Det er uholdbart.
Til sidst vil jeg gerne slå fast, at opgaven set med mine øjne handler om at udvikle trawlfiskeriet, så det bliver endnu mere miljøvenligt. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige tilgang, så er der netop lavet en stor gennemgang af forskningen om effekterne af trawlfiskeriet, som du kan læse om her i Fiskeri Tidende. Her konkluderes det, at miljøet ender som taber, hvis man afvikler trawlfiskeriet. Det er en vigtig pointe, som nok er ilde hørt på Politikens redaktion, men det gør den ikke mindre sand.
Det, håber jeg virkelig, alle husker på, når havmiljøet i de indre farvande er til debat, som tilfældet har været denne sommer.