Politiet sigtede torsdag aften to unge mænd jf. lovgivningen om euforiserende stoffer.
En patrulje observerede en narkohandel på Sct. Olai Plads i Hjørring, hvorefter de henvendte sig til personerne. Den ene unge mand var i besiddelse af to gram hash, som han netop havde købt. Han blev derfor sigtet for besiddelse.
Den anden unge mand havde solgt stoffet, og derfor valgte politiet at ransage hans hjem. I hans lejlighed fandt politiet 338,9 gram hash, et større kontantbeløb, en vægt og 87 jointrør, som politiet konfiskerede.
Den unge mand blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, og han blev efterfølgende anholdt.
Kilde: Nordjyllands Politi.