Efter en velfortjent sommerferie tyvstartede Venstres byrådsgruppe i Hjørring Kommune torsdag efterårssæsonen med det traditionsrige sommergruppemøde, som i år blev holdt i Hirtshals.
Første aktivitet var en ifølge Jørgen Christensen rigtig fin havnesejlads med museumskutteren HG 159 Johs. Hejlesen. Herefter blev det til en gåtur på Vesthavnen og forbi Husmoderstranden samt en frisk afstikker på Udsigtsstien.
Afslutningsvis hyggede politikere og ledsagere sig med god mad på Restaurant Lilleheden.
Venstre er dermed angiveligt klar til de kommende budgetforhandlinger.


