Gennem sit nuværende job som direktør i Vendsyssel FF og en række andre interessante stillinger i erhvervslivet møder Lars Glinvad mange dygtige fagprofiler gennem sit netværk. Han har derfor altid haft fingeren på pulsen og holdt sig opdateret på blandt andet, hvilke investeringer og økonomiske tiltag, der er værd at forfølge.
Derfor valgte han også at kontakte DitFinanshus i Vrå for at få lavet en 360 graders gennemgang af privatøkonomien for at se, om der gemte sig nogle fordelagtige optimeringer
I privat regi har han derfor også altid rådført sig med forskellige eksperter for at opnå det bedst mulige økonomiske setup. Derfor besluttede han sig for, at få DitFinanshus til at lave en gennemgang og analyse af privatøkonomien for at få klarlagt omfamilien havde de mest fordelagtige lån, forsikringer, investeringer og pensionsopsparing.
MR-scanning af familiens økonomi
Efter et formøde med DitFinanshus, hvor Lars blev spurgt ind til alle aspekter af familiens privatøkonomi, fremsendte han efterfølgende de forskellige lånebetingelser og forsikrings- og pensionspapirer. Alt blev undersøgt og analyseret af Trine Rubæk, som er ekspert indenfor privatøkonomi, pension og formueforvaltning. Efter en grundig gennemgang vendte hun retur med resultatet af analysen og en række anbefalinger til, hvilke områder, der kunne optimeres.
Familiens forskellige typer af lån og tilhørende betingelser så fine ud, men Lars Glinvads nyligt indgåede aftale med hans pensionsselskab kunne optimeres betragteligt, hvilket overraskede ham meget.
”Min spritnye aftale med mit pensionsselskab viste sig at være knap så fordelagtig, som jeg havde forventet. På trods af at jeg havde lyttet til anbefalinger fra en ekstern pensionsmægler i sin tid, viste det sig alligevel, at DitFinanshus kunne anbefale en langt bedre sammensætning end den eksisterende løsning”, siger Lars Glinvad.
Store besparelser på forsikringsprodukterne
Analysen viste, at prisen på de forsikringer og investeringer, som Lars Glinvad havde gennem sin pensionsordning, var i den høje ende. På baggrund af forsikringstilbud, som DitFinanshus hentede ind fra andre selskaber, kunne han nu presse sit nuværende selskab ned i pris. Her var det blandt andet hans tab af erhvervsevne-forsikring, som var i den høje ende.
Desuden bestod hans gamle setup af et dyrt investeringsprodukt. Man kan investere i forskellige pensionsfonde og her havde Lars Glinvad en af de dyrere investeringer med højere omkostninger.
Derfor blev han anbefalet at skifte investeringen over i en af de andre fonde, med samme produktfortefølje og risiko – til en noget lavere pris. De forskellige omrokeringer og prisforhandlinger resulterede i en besparelse på adskillelige tusinde kroner om året.
”Jeg vil klart anbefale alle at få lavet samme MR-scanning af privatøkonomien. Det giver en stor tryghed og ro at få en uvildig ekspert ind over. Og så er det jo fantastisk, at vi oveni har sparet mange tusinde kroner om året, som betyder en kæmpe forskel på den lange bane”, fortæller Lars Glinvad.
Kilde: DitFinanshus.