Mangel på uddannede søfolk kan give udfordringer for fiskeriet

Flertallet af fiskere med skippereksamen nærmer sig pensionsalderen. Det kan give problemer, hvis vi vil blive ved med at nyde danskfangede friske fisk på middagsbordet.

Problemets kerne er manglen på fiskeskippere til at navigere og styre fiskefartøjerne. Selvom antallet af fiskefartøjer er faldet betydeligt, vokser fartøjernes størrelse, hvilket kræver en særlig uddannelse og eksamen for at kunne styre dem. Desværre har alt for få fiskere taget denne uddannelse.

Skipperskolen Martec i Skagen, det eneste sted i Danmark, der uddanner fiskeskippere, sender nu et nødopkald til fiskerne for at opfordre flere til at påbegynde uddannelsen.

»Den gennemsnitlige alder for danske fiskere er over 50 år, og for skippere er den endnu højere. Selvom antallet af fartøjer er faldet, er fiskerierhvervet stadig livskraftigt i Danmark, og der er stadig gode indtjeningsmuligheder i erhvervet.«

» Derfor har vi brug for, at accelerer »generationsskiftet« for skippere i dansk fiskeri,« siger Anders Christian Toft Andersen, forstander på Martec Skagen.

Meget få elever vælger at blive skipper

Selvom det kun tager et halvt år at uddanne sig til fiskeskipper af 3. grad, som er et lovkrav for at styre de fleste erhvervsfiskefartøjer, er det svært at tiltrække elever til uddannelsen.

Der er konkurrence om de unge i alle brancher

Fiskeriskolen i Thyborøn oplever også udfordringer med at tiltrække unge elever. »Desværre forlader en del af dem fiskeriet igen efter kort tid, enten for at arbejde i handelsflåden eller for at skifte branche,« forklarer Anders Christian Toft Andersen.

Stigende uddannelseskrav til skippere

Især tre faktorer påvirker kravene til besætningens uddannelse på danske fiskefartøjer:

• Fartøjets størrelse: Jo større skib, desto mere uddannelse kræves. Den gennemsnitlige bruttotonnage i den danske fiskerflåde er steget fra 24,5 til 37,8 de seneste 10 år ifølge Danmarks Statistik.
• Motorkraft: Med de større skibe følger også mere kraftfulde motorer. Fartøjernes motorer yder nu typisk mere end 100 KW (134 HK), hvilket kræver ekstra uddannelse.
• Farvand: Farvandet opdeles i “nærfart” og “langfart”. Nærfart dækker Nordsøen ud til De Britiske Øer vest for Skotland samt hele Østersøen, plus kystnære områder ved Grønland og Færøerne. Sejler man ud i Atlanterhavet, stilles der skærpede uddannelseskrav til besætningen.

De fleste erhvervsfiskere arbejder på fartøjer mellem 15 og 45 meter lange. Her skal skippere have mindst en uddannelse som »fiskeskipper af 3. grad«, og styrmanden skal mindst være bedstemand (hvis skibet er under 24 meter) eller styrmand af 3. grad.

Kravene skærpes, når skibene sejler uden for »nærfart«: Her skal skipper være uddannet fiskeskipper af 1. grad, og styrmand skal tilsvarende have uddannelsen af 1. grad.

De seneste år har der kun været tre til seks elever på skippereksamen af 3. grad. Dette er utilstrækkeligt, når man tager højde for antallet af skippere, der nærmer sig pensionsalderen.

»Problemet er endnu større for uddannelse som fiskeskipper af 1. grad, hvor der kun er en til to elever på hvert hold. Dette er alt for få, når man betragter udviklingen i fiskeriet med større skibe og sejlads uden for Nordsøen,« påpeger skipperskolens forstander.

Ny fleksibel uddannelse

I samarbejde med fiskerierhvervet har Martec Skagen øget indsatsen med kampagner rettet mod unge, der oplyses om videreuddannelses- og karrieremuligheder i fiskeriet.

Samtidig har Martec Skagen tilpasset uddannelsen, så eleverne enten kan tage skippereksamen som en SU-berettiget fuldtidsuddannelse eller vælge en »fleksibel uddannelse«, hvor nogle opgaver udføres som fjernundervisning.

»Når man er ung, betyder det ikke så meget at skulle tage på skole i Skagen i et halvt år. Men mange af vores elever har allerede etableret sig med familie et andet sted, og det kan være svært for dem at være væk fra hjemmet i så lang tid,« siger forstanderen.

Fiskeskipperuddannelsen

• Martec i Skagen er det eneste sted i Danmark, hvor man kan uddanne sig til fiskeskipper. Det tager et halvt år at tage en fiskeskipperuddannelse af 3. grad og et ekstra år for at videreuddanne sig til fiskeskipper af 1. grad.
• Efter eksamen skal eleverne sejle som styrmand i et år, inden de kan få sønæringsbevis som skippere.
• Det kræver »det blå bevis« (erhvervsuddannelse fra Fiskeriskolen i Thyborøn) eller mindst to års praktisk erfaring til søs at blive optaget på skipperuddannelsen. Derudover skal man have et godt helbred, godkendt af en dansk søfartslæge.
• Uddannelsen indeholder grundig oplæring i navigation, motorpasning og sikkerhed ombord – men skipper er også chef på skibet, og mange bliver senere selvstændige, så eleverne får samtidig indsigt i ledelsesfærdigheder og forretningsforståelse.
• Fiskeskipper-eleverne uddannes i mange fag sammen med elever fra handelsflåden, som deler mange af de samme opgaver og udfordringer til søs.
• Læs mere på www.martec.dk.

Kilde: FiskerForum.