Jens Rahbek flyttede som sygmeldt murer den 1. september 2022 til Horne. Han har siden da afprøvet
flere forskellige ting, hvilket blandt andet indebar kaninavl.
– Det viste sig dog hurtigt, at det er tæt ved umuligt at komme af med kaninerne, da der er alt for mange om buddet specielt her i Nordjylland. Så først i august måned kom en lastbil fra Randers Regnskov og hentede hele besætningen, lige på nær et par kælekaniner, jeg valgte at beholde, fortæller Jens Rahbek.
Så stod den tidligere murersvend altså med 1500 kvadratmeter tomme bygninger. Tankerne og ideerne
har været mange, nogen ifølge ham selv mere realistiske end andre
– Det er blevet til, at jeg i vinterhalvåret forhåbentlig får besøg af en masse hjemløse. Jeg har gjort mit for at reklamere for det, og det er blevet MEGET flittigt delt. Så mon ikke de kommer, når kulden nærmer sig. I den forbindelse vil jeg gerne rose alle jer nordjyder. Der er flere privatpersoner, som har henvendt sig, med tæpper, madrasser og tøj til alle overvintrene gæster, fortæller Jens Rahbek.
Det er generelt det, han oplever heroppe. Alle vil faktisk gerne hjælpe hinanden, men det kan være svært at finde ud af, hvor præcis man hjælper bedst. I den sammenhæng har Jens Rahbek blot kastet en bold op. Det er dem, der engagerer sig, som griber boldene og spiller videre, mener han.
– Jeg har i noget tid, gået og udviklet ideen om en platform, for alle former for kunstnere. En platform, hvor de kan reklamere for og sælge deres kunstværker. Hjemmesiden er under opbygning, men det tager noget tid, da der er en kæmpe opsætning i sådan noget. Og da jeg af natur aldrig sidder stille i længere tid ad gangen, blev jeg nødt til at komme på en ide, som hænger lidt sammen med hjemmesiden. Dog noget mere fysisk, noget jeg kan skabe på egen hånd. Og deraf kom ideen til Nordjyllands Kunst Workshop, lyder det videre fra Jens Rahbek.
Der er allerede nu vist stor interesse i eventen, fra flere private samt virksomheder i lokalområdet. Og da det køres som en gratis event, er alle former for sponsorater meget velkomne.
– Jeg har desuden arbejdet på en workshop for musikere, billedkunstnere og skulptører. Den vil blive afholdt i Horne ved Hirtshals, på min nedlagte landejendom med de 1500 kvadratmeter gamle, men velholdte bygninger. Det hele ligger i meget naturskønne omgivelser. Hvis der er noget, der virkelig kræver plads, har vi en eng på ca 6 hektar, der også må bruges. Om ikke andet til et slag rundbold for at få gang i hjernen. Og det er 100 procent gratis at være med. Første event vil blive afholdt fra fredag den 8. september til søndag den 10. september, forklarer Jens Rahbek.
Ideen med den her event er ifølge ham at få skabt en større interesse for kreativitet i det nordjyske, både fra danske kunstnere, men også udenlandske. At skabe et kæmpe netværk og et fællesskab, sammensat af mange forskellige former for kunstnere.
– Jeg vil bidrage til dette fælleskab gennem gratis promovering på websiden www.star-dust.nu, når
denne er køreklar, hvilket den er fredag den 15. september. Alt sammen med en fast base her i Horne. Det kommer til at bestå af tre værksteder, tilføjer Jens Rahbek og forklarer:
Værksteder med lyd:
Lyd er en vigtig ting, hvis man som musiker, gerne vil have sin musik ud i verden. Vi vil lave 4 små lydstudier, med hver deres lydmand. (Husk det er en lydmand, ikke en producer) Planen er, der er ca. en time til hver, til at få indspillet sin musik. (På den måde, kan ca. 30-50 musikere pr. dag, få indspillet noget med suveræn lyd. Der vil også være mulighed for, at få det uploadet på vores platform, selvfølgelig stadig ganske gratis.
Værksteder til maleri:
Værkstederne er som udgangspunkt helt tomme bygninger. I har som udgangspunkt, selv med hvad i skal bruge af maling og tilbehør. Har i nogle ønsker, ideer, sjove rekvisitter eller lign, kan i skrive til os på mailadressen event@star-dust.nu. Vi vil løbende hele weekenden, have tilknyttet en fotograf og avis, nemlig Nordsøposten, som vil forevige hele eventet, men også jeres fælles og individuelle kunstværker. Også i vil have mulighed for, at få jeres værker udstillet på den omtalte platform, og selvfølgelig helt gratis.
Værksted til skulptører:
Til jer har vi heldigvis endnu en rigtig fin hal, med godt betongulv, og 3 porte. Her er også højt til loftet, så mulighederne er mange. Og det samme gælder jer, gratis fotograf, og gratis udstilling på vores platform.
Hvad får VI (Os bag projektet) ud af det?:
Udover en oplevelse, med alle jer forskellige kunstnere, vil vi under hele eventet, stå for at sælge noget nemt og lækkert mad, samt alkoholfrie drikke, kaffe, the og kage.
Det bliver rigtig kunstnermad, taco eller pandekager, som er nemt, lækkert, billigt og hurtigt. Der er også blevet foreslået helstegt pattegris, så kommer der virkelig mange tilmeldinger, serverer vi begge dele. Også det bliver til helt små priser, dog med forhåbentlig en lille fortjeneste. Vi åbner det for nysgerrige gæster, med håb om de også har glemt madpakken, men husket tegnebogen, både til et stykke kunst og lidt mad.
Er du kunstner og interesseret, så send os en mail på event@star-dust.nu . Fortæl os kort hvad du er for en kunstner og hvor meget plads i m2 du tænker du ”fylder”, så tager vi den derfra. Men skynd jer, jo hurtigere i tilmelder, jo bedre tid har vi til at få skabt dette event, så det passer bedst til jeres ønsker. Alle må blive og overnatte, så længe I kan affinde jer med, at sove sammen med jeres kunst. Altså ude i bygningerne. Der er også god plads til campingvogn, telt eller lignende.
Vi holder styr på antal tilmeldte. Det er svært at sige det præcise antal der er plads til, da det afhænger af hvor meget den enkelte kunstner fylder. Men vi aftaler personligt med hver kunstner, med m2 osv. Når der er ved at være fyldt, vil vi skrive det på vores Facebook side. (søg efter star-dust.nu inde på Facebook, så finder I dette event under begivenheder.