Den danske fødevaresektor er kendt for sin høje kvalitet og sit store og forskelligartede udbud af kvalitetsvarer. Samtidigt efterspørger flere danske forbrugere og restauranter fødevarer, hvor de kender oprindelsen, og som har en god historie.
Den udvikling vil fødevareminister Rasmus Prehn og regeringen gerne støtte op om og være med til at fremme. Derfor er der indført mulighed for gårdslagtninger, så landmænd af hensyn til dyrevelfærd kan undgå at transportere deres dyr til slagteriet.
Men nye EU-regler og Fødevarestyrelsens nuværende afregningsmodel, der trådte i kraft 1. januar 2021, har gjort det svært for danske landmænd at tjene penge på at sælge kød fra dyr, der har levet deres sidste timer på marken, fordi prisen er blevet for høj.
– Landmændene skal naturligvis ikke betale for mere tid, end der rent faktisk går til den opgave, som embedsdyrlægerne løser. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at justere sine opkrævninger på ordningen, så landmændene fremover kun betaler pr.påbegyndt kvarter og ikke pr. påbegyndt time. På den måde afspejler betalingen den tid, kontrollen faktisk tager” siger fødevareminister Rasmus Prehn.
Med fødevareminister Rasmus Prehns ændring af opkrævninger fra Fødevarestyrelsen, kan landmandens pris for et dyrlægebesøg inden dyrene slagtes reduceres markant. De nye gebyrer vil træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.
De mindre gebyrer gælder både for kontrollen af fritgående og uhåndterbare dyr, for hegnet vildt fx hjorte og for nødslagtninger, hvor dyrene er kommet til skade.
Problemet med afregningsmodellen opstod efter nytår, hvor nye gebyrer trådte i kraft.
Nye EU-regler betød, at embedsdyrlægerne, som aflønnes af Fødevarestyrelsen, skal stå for de sidste tjek af dyret før og efter slagtningen. Men fordi Fødevarestyrelsens betalingsbekendtgørelse kræver, at embedsdyrlæger aflønnes pr. påbegyndt time – og ikke som hos de fleste privatpraktiserende dyrlæger pr. påbegyndt kvarter – steg udgiften til dyrlægekontrollen mærkbart for landmændene.
