Vendelboen Niels Hausgaard, som torsdag fyldte 79 og dermed blev gammel nok til at stille op som præsident i Amerika, har sagt og sunget så uendeligt mange kloge ting.
Det hele har nu ikke altid været lige klogt, og det er vi på NordsøPosten parate til at bære over med. For de kloge ord fra skibssmeden fra Hirtshals står i kø for at blive gentaget – og for at blive husket. Måske kan vi til og med tage ved lære af noget af det.
Da Niels Samuel Hausgaard fyldte 75, samlede den udmærkede avis Kristeligt Dagblad 10 citater med mening – næsten som antal bud i den store bog.
Nummer fire handler om klogskab. Et spændende emne, for hvad vil det siger at være klog? Er man klog, fordi man har læst mange bøger? Er mennesker kloge, fordi en masse mennesker har stemt én ind i en forsamling? Er de mennesker, der stemte, kloge?
Niels Hausgaard citeres i Kristeligt Dagblad den 30. oktober 2019 for dette:
4. Om klogskab
”At være klog er at være dygtig til at leve”
I samme interview udtalte Niels Hausgaard sig om dét at være intelligent. Han fortalte blandt andet, at der er stor forskel på at være intelligent og på at være klog. I hans optik kan man godt have en høj intelligenskvotient uden at være klog – ja, man kan sågar være dum.
– Kristeligt Dagblad den 15. august 2014
Du kan læse alle 10 Hausgaard-citater i Kristeligt Dagblad.
Læs NordsøPostens fødselsdagshilsen i anledning af 75 års dagen den 31. august 2023…