Søndag den 3. september kunne Skibsby-Højene Idrætsforening (SHI) efter 3 års arbejde endelig afholde officiel åbning af Det Blå Frirum.
Dagen markerede opførelsen af 16.000 kvadratmeter kunstgræsareal til 11 millioner kroner inkl. moms i et område til organiseret sport og spontan leg. Anlægget kører i søsterforeningen Det Blå Frirum, som lejer ud til SHI og til Højene Skole. Offentligheden har desuden ret til brug af anlægget.
På dagen blev der holdt tale af SHI formand, Mads Nielsen, af formand for Det Blå Frirum, Søren Pedersen, samt af borgmester Søren Smalbro, som desuden også hjalp med at klippe snoren, der i dagens anledning var syet om af en gammel hjælpertrøje fra SHI.
Slutteligt kom Sparekassen Danmarks regionsdirektør, Casper Larsen, forbi og overrakte SHI sponsorchef, Leif Højmark, en fondsstøtte på kr. 50.000 på vegne af Sparekassen Danmark Vendsyssel Fonden.
Stort tillykke til alle hos Det Blå Frirum og SHI!
Link til tidligere artikel