Børnehuset Horne er sammenbygget med Stendyssehallen og Horne skole. Vi har en stor legeplads, som byder på store træer, hyggelige kroge og en fin sansehave. Vi har områder til sandkasseleg og gynger fordelt rundt på legepladsen.
Vi søger en fagligt og engageret pædagog, som i samarbejde med børnehusets øvrige personale, forældre og ledelse vil tage ansvar for at etablere et pædagogisk miljø, hvor der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børn, kollegaer og forældre.
Vi søger en pædagog på 35 timer, som:
- har lyst til og erfaring med, at arbejde med vuggestuebørn og de yngste i børnehaven
- er god til at følge børnenes spor og deltage berigende i børnenes leg.
- kan se ”det store i det små”
- har lyst og interesse for natur, bevægelse, musik og sang
- har erfaringer og tager et medansvar for at arbejde med pædagogiske mål, planlægning og læringsdokumentation
- kan arbejde med IT, og bruge det som et arbejdsredskab
- er fleksibel og omstillingsparat
- er udadvendt, ansvarlig og robust
Vi kan tilbyde et miljø hvor vi:
- vægter samarbejdet med forældre højt og inddrager dem i arbejdet med det enkelte barns og børnegruppes udvikling og trivsel
- skaber betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer
- er fagligt engageret, og arbejder med til at styrke vores pædagogiske grundlag og videreudvikle den styrkede pædagogiske læreplan
- vægter samarbejde med andre, – både på det fagligt udviklende plan, og ikke mindst i den praktiske dagligdag – vi hjælper hinanden
- ser mangfoldighed som en styrke
- alle tager et medansvar for arbejdsglæde, en positiv arbejdskultur og god stemning
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Marianne Bang Larsen på tlf.: 4122 4771.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen “Send ansøgning”.
Ansøgningsfrist den 14. februar 2021
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Pædagog til Børnehuset HorneAnsøgningsfrist:
14. februar 2021Ansættelsessted:
Børnehuset Horne
Stendyssevej 80F
9850 Hirtshals
Jobtype:
Pædagogisk arbejde
Tiltrædelse:
1. april 2021
Ugentlig arbejdstid:
35 timer
Om os
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland.
Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.