Per Kro, Henning Klipper og Jens Schlie gentager succesen med bal på Hirtshals Kro. Trekløveret afholder nemlig igen fest og hygge for danseglade og positive mennesker den 7. oktober kl. 13 i den gamle krostue ved Hotel Hirtshals.
– Der vil være et tremands, levende orkester, der spiller glad dansemusik. Ligesom der serveres tre stykker smørrebrød til en pris af bare 125 kronber inclusiv den levende musik, fortæller Jens Schlie, der glæder sig til at gentage succesen på Hirtshals Kro.
Tilmelding til Henning Klipper på mobil 60519220 og Jens Schlie på 23250420 senest den 4. oktober. Max 60 personer.