Klinten er ca. 12 km lang og op til 60 meter høj ved Lønstrup. Havet æder i gennemsnit 2 til 2 1/2 meter af klinten om året, og gennem århundreder er kystlinjen rykket længere og længere ind i land. Samtidig er klinten fuld af kildevæld, der gennemvæder leret, så der ofte sker jordskred.
Ud over fiskeri blev der fra midten af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet drevet en omfattende skudehandel fra Lønstrup. Fra omkring 1900 begyndte Lønstrups hovederhverv at skifte fra fiskeri til turisme, og byen er i dag en udpræget turistby, omgivet af store sommerhusområder. Byen har 550 faste indbyggere, i sommersæsonen op mod 10.000.
Lønstrup blev meget tidligt ”opdaget” som badeby – allerede i 1866 var der opstillet badehuse på stranden. Men byen blev for alvor kendt efter 1877, hvor et kraftigt skybrud forårsagede store ødelæggelser, blandt andet en bred og dyb afgrund, som delte byen i to dele.
Hændelsen medførte at folk strømmede til fra nær og fjern for at se ødelæggelserne, og var startskuddet til Lønstrups udvikling fra fiskerleje til badeby. Lønstrup gamle kro blev til badehotel, og et par villaer blev indrettet til hoteller, og lokalbefolkningen lejede deres forhuse ud.
I begyndelsen af 1900-tallet var Lønstrup det største badested i Nordjylland. Med åbningen af jernbanelinien Hjørring-Løkken i 1913 fik turismen endnu et opsving, og Lønstrup udviklede sig efterhånden til en ”ægte” badeby.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.
