Med projektet Tournesol, der kan opleves i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen, giver arkitektfirmaet Schønherr deres bud på, hvordan man kan benytte den eksisterende infrastruktur til fremtidens grønne energiproduktion i stedet for at inddrage stadig flere landområder. Samtidig er Tournesol en vision om at skabe en, ikke bare funktionel, men også smuk og stedtilpasset energiproduktion.
Tyndfilms solpaneler udspændes på store metalnet, der overdækker eksisterende infrastruktur som parkeringspladser, motorvejsudfletninger og ringveje omkring byerne. Tæt på det eksisterende elnet. Overdækningerne kan både reducere støjen fra vejbanen og samtidigt absorbere enorme mængder af solenergi. Overdækningerne orienteres efter solen som kæmpemæssige blomster.
Udstillingen kan opleves i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen til og med d. 19. november.
Kunstnere og arkitekter: Adrian R Brun, Aalborg Universitets afdeling for Arkitektur og Design, Svendborg Arkitekter, Anette Harboe Flensburg, VEGA Landskab, DETBLAA, Studio Poesis, Schønherr, Spacegirls, Inga Gerner Nielsen & Stisa Søgaard.
Det lyder genialt. Jeg håber budskabet når ud til vores politikere. De trænger til input fra kreative mennesker, så vi kan komme væk fra de ideforladte VE projekter der ellers kommer til at hærge vores landskaber.