Theis Magle: Energifællesskaber til at samle borgerne om VE

Af Theis Magle

Niels Jensens Vej 5
Vrå

Fordebatten omkring VE er ved at være slut. Det er sidste chance for at komme med sine indlæg på fredag. Det har givet en del debat i kommunen og ikke mindst her på Nordsøposten. Jeg har blandet mig i debatten og kom bl.a. med et lidt længere kommentar til en af Nordsøpostens artikler om mødet i Vrensted, som jeg ikke følte var helt fyldestgørende. Her opfordrede Paw Rytter fra redaktionen af Nordsøposten, at jeg selv skrev min oplevelse af VE projekterne i kommunen og de tanker, som jeg har gjort mig.

Inden jeg kommer i gang, så skal jeg gøre min position klar. Jeg skriver udelukkende som privatperson. Jeg har en forbindelse til lokalafdelingen i Radikale Venstre – Hjørring, men dette oplæg er ikke drøft med nogle og må derfor alene stå for egen regning. Jeg tror også, at VE på land er en helt afgørende indsats for at nå vores klimamål, som jeg finder nødvendig. Nuværende VE skal vi måske ikke have altid, men de næste 20-30 år skal vi intensiverepå VE området også på land, hvilket jo passer med levetiden på sådanne anlæg. A-kraft eller helt ny teknologi kan muligvis redde os på sigt, men det vil være uansvarligt ikke at handle nu på det vi ved kan lade sig gøre.

Hvordan har debatten så været i Hjørring? Desværre ikke meget bedre end den har været på landsplan. Det bygger jeg ved at have fulgt med her på Nordsøposten og mine 3 besøg til forskellige borgermøder rundt om i kommunen.

Modstandernes fortælling:

Jeg synes modstanderne hiver skrækeksemplerne frem og generalisere på dem. Jeg underkender ikke, at nogle enkelte allerede er kommet i klemme og flere vil gøre det fremover. Det er dybt tragisk. Forskningen siger også, at I processen med godkendelse, så står boligsalg stille, hvilket vi tilhængere må anerkende er noget af en negativ ting at trække ned over et lokalområde. Også så meget så det skal overvejes, om der skal meldes så mange områder ud eller om grovsorteringen skal være hårde ved en evt. ny runde om 4 år. Der er dog også undersøgelser som siger, at det ikke har så store værdiforringelser på sigt, som modstanderne påstår med deres enkelteksempler. Samtidig tager man heller ikke hensyn til, at vi vil få værdiforringelse, hvis kommunen går i stå ved ikke at kunne levere lokal billig strøm. De undersøgelser er selvfølgelig latterliggjort af vind- og solmodstanderne, men jeg ser ikke modstanderne har nogle undersøgelser til at bakke deres latterliggørelse op.

Så er der fortællingen om, at kreditforeningerne gør det til fuldstændig umuligt område at lave forretning i. Jeg er overbevist om, at det i nogle tilfælde er rigtigt i usikkerhedsfasen, men det på sigt finder et naturligt leje. Modstanderne har dog en vigtig pointe. Der er fordele og ulemper ved at bo i byen i forhold til at bo på landet. På landet eller i de små bysamfund har man ikke adgang til teater eller caféer. Offentlig trafik er nærmest ikke eksisterende flere steder. Til gengæld har man natur og ro. Hvis man tager natur og ro fra landet eller de små bysamfund til fælles bedste for kommunen. Hvor er det fair så i det?

Tilhængernes fortælling:

Vi må alle bidrag og det hjælper alle til et bedre samfund og klimaudfordringen. Vi har gode kompensationsmuligheder og har undersøgt støj og andre gener grundigt. Men er det en helt fair betragtning. Tager tilhængerne højde for modstandernes pointer? Ikke helt hvis du spørg mig (selvom jeg er en af tilhængerne). Ja, der er kompensationsmuligheder 8*gange møllehøjde eller op til 200 meter fra solceller. Men hvad med alle dem, som er flyttet til netop det område for natur og roens skyld men lægger uden for den afstandsgrænse for kompensation? Jeg synes, at det argumentnegligeres eller lige frem latterliggøres hos os tilhænger. ”De må også bidrage med noget.”

Jeg tror egentlig de fleste vil bidrage med noget, men de føler en uretfærdighed i at bidrage med det hele. Især i de situationer, hvor de kun meget indirekte belønnes.Når VE er på store virksomheders hænder og de står for altprofitten. Ja, nogle gange virksomheder, der har nul jobs i kommunen, så alle penge siver væk. Så er det en sølle kompensation i ”grønne midler”, som så kan give fx den cykelsti i nærområde, som kommunen alligevel burde have lavet for lang tid siden. I den situation står modstander med vægtskålen og oplever, at alle de negative lodder lægge hos dem. Og alle gevinsterne er hos andre. Det giver en uretfærdighedsfølelse, som vi tilhængere må tage mere alvorlig.

Hvad gør vi så?:

Heldigvis for os tilhængere så bliver vi flere tilhængere, som accepterer det kommer hos os uden at der er nogle kompensationer. Som ikke er så skræmt af store vindmøller og tror på, at solceller kan blive pakket godt ind i levende hegn, så det lige frem kan gøre noget godt ved naturen frem for en monodyrket mark. Betyder det, at vi så kan tromle modstanderne på plads? Muligvis, men jeg synes i den grad, at det ville være usundt for sammenholdt i kommunen. Det ville også være mod min forståelse af demokrati, hvor man bør lytter til mindretallet og specielt acceptere den uretfærdighedsfølelse nogle sidder med.

Min løsning er involvering og fortjeneste hos dem som bor tæt på. Det er lettere sagt end gjort, men der er faktisk kommet regler om ”energifællesskaber”. Jeg tror det er vejen frem. Det vil kunne give billig strøm og rabat på tarifferne på kablerne hos den enkelte borger. Alle ville have mulighed for at være med uden at skulle lægge store summer for at få deres personlige andel. I denne omgang vil man ikke kunne ændre meget på placeringer er de nuværende projekter. Men I fremtiden, så kunne kommune forlange, at en evt. ansøger først får placeringen forhandlet på plads ved et energifællesskab. Ja, måske er det endda energifællesskab, som selv tager initiativ til at ny VE kommer.

Som sagt er energifællesskaber ikke ”bare lige”. Jeg har i fordebatsperioden arbejde intenst med denne idé her i Vrå. Det jeg har lært er, at jeg mangler stadig at lærer meget omkring energifællesskab. Jeg har sendt dette høringssvar ind til kommunen, som en del af de kriterier, som de skal kigge på skal gælde for nuværende og fremtidige projekter. Her synes jeg, at kommunen skal opkvalificere, så de kan blive aktive støtter til de lokalsamfund, som vil energifællesskabet. Jeg synes samtidig, at de som udgangspunkt skal arbejde for at deres lokale institutioner tilslutter sig et lokalt energifællesskab, hvis et sådan bliver oprettet.

Vi er kendt for ”ungegarantien”. Tænk hvis vi også kunne blive kendt for energifælleskabernes kommune. Det vil koste langt færre midler end ungegarantien både i opstart og drift, da det hele  lægger hos det enkelte energifællesskab.

Her mit Høringssvar 7131 som også kan findes på kommunes hjemmeside:

”Dette er en udbygning af høringssvar 6703. Jeg synes, at kommunen bør arbejde efter, at VE i vides mulig omfang kommer lokalområdet til gode. Det er ud over “Midler til grøn pulje”, “VE-bonusordningen” og “Værditabsordningen”. Disse ordninger er ikke dårlige, men vil i min optik bare gøre det mindre utåleligt. Sagt på en anden måde, så vil en del af lokalbefolkningen hellere have uspoleret natur frem for disse almisser.

Så kan vi andre VE forkæmpere, som kan leve med de kommer i vores baghave uden økonomisk kompensation, forsøge at sælge det budskab, at VE er en god idé også her i nabolaget. Argumenterne for VE er jo gode: Det giver kommunen fremdrift. Hvis vi skal skabe udvikling i Hjørring kommune, så er det et konkurrenceparameter, at vi kan skab lokal billig strøm. Noget som fremtiden i den grad kommer til at efterspørge. Gør vi ikke noget er jo også et aktivt valg.

Det som kommer af det valg er, at vi rammes af andre mere negative konsekvenser. Skal vi tror regeringen, så vil den nå de opsatte klimamål. Kan den ikke nå sine delmål med opsætning af VE på land, så skal de finde det andre steder, som kunne betyde afsavn på vores normale levevis i endnu højere grad. Min “naboer” er enige i de gode argumenter, men de mener, at det må være muligt at finde mere egnede steder til VE på land end lige hos os. Problemet er, at Danmark er så lille, så der vil altid være naboer, som mener, at der må være et bedre sted. Her i lægger det store VE dilemma.

Det hjælper også kommunen, hvis virksomheden, der vil opstarte VE-projekter, bor i kommunen. Normalt er jeg ikke til protektionisme, men når man ændrer landskabet, så synes jeg det er i orden, at det er et krav, at virksomheden er lokalt forankret. Ikke bare at man vil sælge dele af projektet til lokale. Der er nok lokalt initiativ til at skabe VE med lokale investorer.

Det hjælper selvfølgelig i lokalområdet, hvis VE bliver kombineret med lokale virksomheder. Det bliver endnu bedre, hvis varmeværket kan få en god aftale, fordi så kommer det rigtigt mange borger til gode. Det har dog stadig evnen til at skabe et A og B hold. For hvad med alle dem, som af den ene eller anden grund ikke er tilknyttet varmeværket? Vi skal helst finde en løsning, som giver alle en oplevelse af, at de får noget ud af den VE, som kommer i deres lokalområde. Det er muligt.

Jeg vil anbefale, at kommunen bliver meget mere proaktiv for at skabe rammerne for, at lokale kan gå sammen for at skabe et energifællesskab! Der blev brugt flotte ord om energifællesskab i de 2 afholdte online informationsmøder, men her fremstår det også, at de faktisk ved lidt om det. Det er fair, fordi det er hel ny lovgivningen og meget få steder er der er et fungerende energifællesskab. Flere landsbyer er i gang i Danmark, men ingen landsbyer er i mål med opgaven endnu.

Det er en jungle at blive klog på, men jeg har arbejdet benhårdt på at samle folk til at tænde idéen om, at vi skal gå den vej i min landsby. Vi havde ovenikøbet fornøjelsen af, at få besøg og sparring fra Tversted/Bindslev. Det lyder som et spændende projekt, men der var så mange uafklarede ting endnu, så “min” gruppe fik kolde fødder. Der brænder dog stadig en ild i mig, så jeg håber, at jeg kan få varmet de fødder op igen eller måske finde nye fødder. Tanken om at alle borger i mit lokalområde får fordel på strømpriser og spare i tarifferne er jo fantastisk. Jeg tror ovenikøbet med nok involvering fra lokalområdet, så er det også realistisk. Samtidig må jeg spørge mig selv om mit +50 timer fra fordebattens start og til nu vil gøre det muligt. Jeg skal gøre op, om jeg er som en anden Don Quixote, der kæmper mod vindmøller (ironisk nok).

I mit arbejde for at tage skridt mod et energifælleskab, så har der været en let ting. Den som har projektet omkring møllerne i mit nabolag, var villig til et møde. Han var lyttende og allerede ved første møde var han villig til at tilbyde et evt. energifælleselskab procenter i møllerne. Han vil dog helt rimeligt lige vide, hvad det var og hvordan det fungerede. Se her kommer det store udfordring. Hvordan er detaljerne omkring et energifællesskab?

Da jeg kastede mig ud i projektet, så troede jeg, at jeg havde en rimelig forståelse for et energifællesskab. Efter at have læst op på det, så er jeg kunne komme til næste erkendelses fase. Jeg ved nu, at jeg ved meget lidt omkring et energifællesskab – dog meget mere end gennemsnittet.

Så hvad kan kommunen gøre:

– de kan øge deres kendskab til energifællesskaber betydeligt

– de kan stille mandskab op til formøder og afklarende spørgsmål for grupper, der ønsker at startet et energifællesskab. Alternativt søge om midler til, at eksterne konsulenter kan købes ind i en opstartsfase.

– de kan sige, at lokale institutioner fx skoler, som udgangspunkt er interesserede i at gå ind i et energifælleskab.

– de kan gøre det tydeligt over for dem, som ønsker at have VE i kommunen, at de skal være medspiller på at finde løsninger for energifællesskab, hvis der er en lokal gruppe, som arbejder for dette.

Visionen for kommunen bør være, at vi skal være first mover på energifællesskaber. Alle landsbyer har deres eget energifællesskab i Hjørring Kommune.

Kommunen kan ikke selv lave dem. Det siger reglerne, men det ville også ødelægge idéen. Det er jo netop målet med dette at få de lokale borger inddraget. Det skal dog have topprioritet hos kommunen. Energifællesskaber har som betingelse, at det startes af de lokale i området, men kommunen skal have som mål, at alle landsbyer tilbydes en klar startpakke, hvor der er den nødvendige viden og hjælp i opstartsfasen til dem, som vælger at gå den vej. Vi får nok ikke alle landsbyer med i første forsøg. Det er dog min overbevisning, at gribes det rigtigt an, så vil andre landsbyer kaste sig ud i det, når de ser fordelen hos de landsbyer, hvor det fungere.

Hvorfor alt det besvær. Energifællesskab er den eneste måde, hvor vi rent faktisk kan finde reelle fordele direkte til lokalbefolkningen. Det bliver lige pludseligt interessant for lokalbefolkningen at udpege og evt. drive VE-projekter i fremtiden. Der vil selvfølgelig være modstander, men en langt brede forståelse og ønske om VE. Alternativet er selvfølgelig at forsøge at liste projekterne igennem eller tvinge det igennem. Det er jo et politisk valg, men ikke noget jeg vil anbefale.”