Onsdag den 11. oktober kl. 19 til 21 kan du komme med til et foredrag om en sag, der foregik i Hjørring på denne tid af året for 100 år siden. Sagen blev fulgt i hele landet og alle aviser skrev om den.
Det er historien om den 12-årige Edith, der presses til at stjæle af sin stedmoder. Om uhyggelige anklager om mishandling af Edith og hendes lillesøster Poula på 8 år. Men det er også en historie om sladder og nabokævl.
Er børn troværdige vidner? Hvad er op og hvad er ned i en sådan sag? Hvad skriver de fire lokale aviser? Edith og Poula anklager deres stedmoder for de forfærdeligste ting, hvilket får aviser i hele landet til at skrive om sagen. Et drama, der udspillede sig for nøjagtig 100 år siden i Hjørring.
Arrangementet foregår på Det gamle Rådhus, Torvet 6 i Hjørring, onsdag d. 11.oktober kl. 19-21. Entre er på 45 kroner (gratis for medlemmer af Museumsforeningen), og der er kaffe og kage til 25 kr.
TILMELDING af hensyn til kagebageriet til [email protected] eller 2048 7242.


