Det var en lidt underlig følelse i torsdags at være til premiere på filmen Bastarden. Ikke på grund af filmen, som var fuldstændig fantastisk, men der sad kun et par håndfulde tilskuere i salen hos MovieHouse Hjørring.
Det vides ikke, hvordan filmen er blevet foromtalt og lanceret, men efterfølgende er i hvert fald to af avisernes anmeldere fuldstændig enige med nærværende biografgænger om, at der er tale om en meget, meget flot storfilm af instruktør Nicolaj Arcel.
– Der er nærmest ikke det, som instruktør Nikolaj Arcel og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen ikke fyrer op for, og lykkes med, i 1700-talsdramaet Bastarden om den jyske hede som indre kampplads, lyder det således allerede i underrubrikken til Katrine Hornstrup Ydes anmeldelse i dagbladet Informatíon.
– Bastarden ligneren million, Mads Mikkelsen er en ægte verdensstjerne i hovedrollen, og hvis filmen skulle genrebestemmes, ville man vel kalde den en slags western. Når det kommer til form og skala, lever Arcel op til sine amerikanske forbilleder, men udtrykket føles samtidig umiskendeligt dansk. Han har lavet noget så særegent som en behersket, underspillet film med enorme armbevægelser, lyder det i samme begejstrede vendinger hos Lasse Wither Jensen i Weekendavisen.
– Bastarden sprænger alle formmæssige begrænsninger for danske storfilm. I glimt føles den som noget helt nyt, som at se den første kartoffel spire i den jyske muld, konkluderer Lasse Winther Jensen.
Filmen giver kort fortalt vores sanser en ordentlig rusketur, som det derfor også afslutningsvis fastslås i Informatíon. Den SKAL simpelthen ses!


