Søndag den 15. oktober kl. 14 afholder Tine Lilholt og Klaus Thrane intimkoncert på Børglum Kloster.
Koncerten afholdes i kunstudstillingen Dyrekredsen, hvor der fremvises musikmalerier af Tine Lilholt.
Til koncerten vil Tine Lilholt og Klaus Thrane spille musik, der er komponeret til musikmalerierne og fortælle om de enkelte værker, der hver repræsenteret et stjernetegn.
Værkerne i Dyrekredsen har nemlig hver især fået komponeret et musikstykke, der fortolker stjernetegnenes unikke egenskaber. Til intimkoncerten kan man forvente en helt speciel kunstnerisk oplevelse med musik og fordybelse.
Billet til intimkoncerten købes i klosterets butik som almindelig Entré til Børglum Kloster. 95 kr. for voksne.
Billetten giver dermed også adgang til klosterets udstillinger.