Tidligere på måneden har B75, som har base i Hirtshals Idrætscenter, oprettet et bordtennishold i Åbybro, men nu sker det også i Hjørring.
– Årsagerne hertil er mange, men den primære er desværre, at der bliver færre unge i Hirtshals, og i hvert fald færre, der har lyst og mulighed for at spille bordtennis, fortæller Claus Uttrup.
Det nye hold starter op den 30. oktober klokken 15.30 og skal spille i Muldbjergskolens gymnastiksal. B75 har i den forbindelse sat tre gode trænerkapaciteter ind, da klubben satser meget på, at tiltaget bliver en succes.
Vi har iværksat en informationskampagne, hvor vi har bedt skolerne i Hjørring om at annoncere initiativet på Aula, tilføjer Vlaus Uttrup.
Klubben uddeler desuden brochurer på skoler og ungdomsinstitutioner. Ligesom de har et nyhedsopslag på vej til hjemmesiden B75.
Link til relateret artikel