Tre yderst kompetente bunkernørder fra Holland og Belgien er her i uge 41 på deres årlige bunkertur rundt i Europa, idet turen i år også går til Danmark og ikke mindst altså Hirtshals.
Pascal Cornelius, Chris Hartendorf og Dion Hagen har et nøje planlagt program i denne uge der indrager både Løkken, Hirtshals, Tversted, Frederikshavn, Bulbjerg og Esbjerg. Her bliver der besøgt mange hundrede bunkere på blot én uge.
Rundt i det ganske land mødes den lille eksklusive skare med repræsentanter fra de forskellige bunkermuseer og bunkersområder i landet, idet erfaringer, viden og materiale bliver delt og nye venskaber naturligt nok opstår.
I Hirtshals var det Bunkergruppen Hirtshals, der mandag tog imod delegationen med formand Flemming Hammer som guide for dagens bunkertur, med 6 timers tundtur i de 32 største bunkere på 10. Hærkyst-batteri og efterfølgende tur på både 9. Hærkyst-batteri og artilleri-stillingerne rundt omkring i Hirtshals.
Tirsdag stod den på besøg i Marine Stützpunkt Tversted, hvor Bunkergruppen Hirtshals igen stod for fremvisningen, med blandt andet besøg i nogle af de største og normalt aflukkede bunkere.
Kilde: Bunkergruppen Hirtshals.