60 veloplagte og spørgelystne boligejere lyttede torsdag aften i Mygdal til oplæg fra Hjørring Kommune og Energistyrelsen om overgang til nye energikilder, energirenovering og tilskudsmuligheder.
Lokale VVS-virksomheder stillede op i Mygdal Kultur- og Forsamlingshus og besvarede spørgsmål til arrangementet med fokus på grøn omstilling for et bedre klima.

Den Store Klimarejse er Hjørring Kommunes klimahandlingsplan og en del af kommunens bidrag til DK2020 og Parisaftalen.
Klimahandlingsplanen er i august 2022 godkendt af Danmarks Grønne Tænketank Concito og C40.
Hjørring Kommune gør et stort og flot arbejde med at informere og involvere borgerne, virksomhederne med videre i den fælles opgave det er at sikre en god grøn omstilling.
Du kan på kommunens hjemmeside om Den Store Klimarejse blandt meget andet finde inspiration og viden samt klikke dig ind på Klimarejsens destinationer og se hvordan vi sammen opnår klimaneutralitet i 2050. Rejsen kommer ingen steder uden rejsende, så kom med ombord.
Din lokale netavis NordsøPosten er hoppet med på rejsen og bidrager gerne med alle former for informationer og indlæg. Send os gerne et par ord og billeder om DIN indsats og mening om grøn omstilling, klimaet og Den Store Klimarejse.



