Rigtig mange gæster besøger Hirtshals Museum med en smagsneutral akvavit i hånden for at få den vekslet til en Hirtshals Bjesk, når entreen er betalt. Måske får man også en fortælling om historien, der er udgangspunktet for aktiviteten. En fin formidling af noget Hirtshals dna.
– Museet har tilknyttet et laug, der søger for, at museet hele året rundt har fryser og skabe fyldt op med urter, således at efterspørgslen kan blive opfyldt hele tiden. I disse dage er lauget travlt beskæftiget med at høste enebær. En meget tidskrævende opgave med plukning og ikke mindst sortering, idet kun de bedste bær får lov til at indgå i produktionen. Omkring 80 procent af høsten sorteres væk. Høsten foregår i øvrigt primært på tidligere klitlodder i Kjul, netop i det område, hvor Signe Hansen fandt urter til hendes gode klitbjesker, fortæller Jørgen Laursen, der på vegne af lauget i år ved Hirtshals Fiskefestival modtog hæderen for at have lavet Årets Bjesk.
– Hirtshals Museums Bjesklaug består nu af 12 personer, der mødes et par gange om året for at koordinere indsamlingen, hygge og lære af hinanden. Så er man igennem hele året opmærksom på optimale indsamlingstider for de enkelte planter. For eksempel skal porse og lyng høstes lige efter udspring for at sikre den optimale kraft og kvalitet, tilføjer Jørgen Laursen.
Omkring Hirtshals Museum er der et korps af frivillige, der udfører forskellige opgaver, såsom butiksdrift, vedligehold, havehold, urtehold samt fiskedamerne. Alle gør deres bedste, for at Hirtshals Museum skal være en spændende oplevelse og formidling på højt niveau for turister og fastboende. Skulle nogen have lyst til, at give en hånd med til de forskellige opgaver kan man kontakte Hirtshals Museum.
Dommerkomiteen til Årets Bjesk 2024, der kåres i forbindelse med Hirtshals Fiskefestival i august, faldt som allerede mere antydet pladask for et forslag fra lige præcis Hirtshals Museums Bjesklaug.
Denne bjesk bliver frigivet i forbindelse med, at Årets Sild kommer på markedet i starten af 2024, hvor den afløser den bjesk, som medarbejderne hos NordsøPosten tidligere har vundet med.
2024 bjesken er lavet på Aalborg Klar, en forholdsvis ny smagsneutral akvavit, der holder de 37,5 procent
Læs mere og se åbningstider og kontaktoplysning her hos Hirtshals Museum.