Lørdag blev det til en sejr på 2-0 over AGF. Fortuna bevarede dermed følingen med ligaens top, hvor der efter et par år med forudsigelige resultater nu ser ud til at der kommer til at ske afvekslende placeringer.
Kampen på Nord Energi Arena var i den grad generet af lørdagens kraftige blæst. Selv om kulingen meldte sig som en tredje part i kampen, lykkedes det de to hold at vise rimelig disciplineret spil.
Den 1. halvleg, der endte målløs, var ikke særlig opmuntrende. Det blev næppe til et eneste reelt scoringsforsøg, og de to holds indsats var meget i overensstemmelse med stillingen 0-0 ved pausen.
Da der blev fløjtet op til anden halvleg var Fortuna lettere forvandlet. Spillet blev mere målsøgende. AGF blev presset længere og længere tilbage og efter 11 minutters spil kom forløsningen.
Rikke Dybdahls sikre scoring til 1-0.
En energisk Rikke Dybdahl fulgte en chance til dørs og viste den målfarlighed hun er så kendt for. Mathilde Carsten serverede en flad aflevering, som Rikke Dybdahl løb til og sendte sikkert i mål til 1-0.
Scoringen gav Fortuna mere gejst og der blev presset videre. Efter yderligere et kvarter var Rikke Dybdahl der så igen. Her stod hun selv for serveringen, da hun trak fri fra kanten af målfeltet, og med et velplaceret skud sendte bolden i mål uden for den århusianske målvogter, Marie Gades rækkevidde. Føringen på 2-0 var yderst fortjent, og det kunne være blevet til mere. Et par chancer blev ikke omsat i mål.
Det var et yderst tilfreds Fortuna-hold og cheftræner Lene Terp, der kunne lukke ned med 2-.0-sejren, og nu gør sig klar til næste weekends hjemmekamp mod FC Nordsjælland.
Rikke Dybdahls to scoringer og hendes yderst aktive indsats betød, at hun blev kåret til kampens spiller, og modtog præmien fra dagens kampsponsor – Dana Cup.
Dana Cups direktør Jette Andersen overrækker beviset på, at Rikke Dybdahl er udnævnt til kampens spiller.
Her kan I se:
Rikke Dybdahl blev kåret som kampens spiller og modtog præmien fra kampsponsor – Dana Cup.
Kampen i tal.
Slutresultat 2-0, pausestilling 0-0
- minut 1-0 Rikke Dybdahl
- minut 2-0 Rikke Dybdahl
Udskiftninger
Fortuna 70. min. ind Josefine Valvik ud Signe Baattrup, 84. min. ind Lærke Hamme, Joy Ogochuckwu og Line Saugstrup Kristensen ud Ashley Reifner, Anastasiya Pabiahaila og Signe Carstens, 91. minut ind Christina Botojel ud Janelle Cordia.
AGF 56. min. ind Mathilde Rasmussen og Kathrina Spanner ud Sofie Bloch og Sarah Sundahl, 71. min. ind Mie Lerche og Elvira Bull Nejmann ud Tina Fremo og Ally Green
344 tilskuere
Kampens dommer: Rasmus Nielsen
Linjedommere: Sune Feddersen og Morten Bach Jepsen 4. dommer Allan Staal