Louise Bankes interesse for leg går langt tilbage, og igennem flere år drev hun firmaet Another Playground, hvor hun bl.a. arbejdede med udviklingen af legepladser, workshops for børn og undervisningsmateriale til billedkunstfaget. I dag er hun ansat som museumsinspektør på Kastrupgårdsamlingen i København, hvor udstillingen ‘Verdens Lege’ har været vist henover sommeren.
Udstillingen, der nu kan opleves på Vendsyssel Kunstmuseum, er kulminationen på en længere årrækkes arbejde med at indsamle lege og fotografier af legende børn fra hele verden. Legene er i vid udstrækning fundet gennem ‘mund-til-mund-metoden’ – hos forældrene i hendes børns klasser, kollegaer og lignende.
I 2022 blev, hvad der startede som et hobbyprojekt, til en bog, udgivet på Forlaget Gyldendal med støtte fra VILLUM FONDEN, og senest til den nyåbnede udstilling ‘Verdens Lege. En sanseudstilling for børn og voksne’, der vises på Vendsyssel Kunstmuseum frem til den 25. februar 2024.
Hør meget mere om den spændende rejse fra hobbyprojekt til færdig bogudgivelse og udstilling ved foredraget torsdag den 2. november kl. 19.00-20.30, hvor Louise Banke vil fortælle sin personlige historie – og mon ikke, der også bliver mulighed for at prøve en leg eller to.
Pris: 100,- / 45,- med KLUB VKM
Tilmelding anbefales og kan sker via vkm.dk/kalender, på museet eller via tlf. 98924133 eller mail: info@vkm.dk. Billetter kan også købes i døren på aftenen.