Fredag den 17. november byder Kulturhus Løkken indenfor til en enestående musikalsk oplevelse med Kristian Lilholt, en spillemand og sangskriver med meget store S’er, i en duo med den fremragende guitarist Frede Panduro.
Kristian Lilholt har netop udgivet nyt album, hvor nummeret ”Lige Ud Ad Landevejen” (featuring Anders Blichfeldt og Lars Lilholt) er første single og smagsprøve på albummet. Lige nu turnerer han på spillesteder i hele Danmark – og altså også i Løkken.
Koncerternes primære indhold vil være både nye og ældre Bdr ,Lilholt sange. Men publikum får også smagsprøver på den instrumentale musik og sange fra de enestående LAND albums.
Kristian Lilholt var med til at starte Lilholt Band op i 1983, og spillede i bandet i 22 år. Sammen med bror Lars skrev han nogle af bandets bedste og mest populære sange.
Han forlod Lilholt Band i 2005, og har siden opbygget sin egen musikalske karriere og fanskare og er bl.a. kendt for sine store kunstbaserede LAND koncerter.
Under coronaen genoptog Bdr. Lilholt deres fælles sangskrivning, og det kom der nogle nye, fantastiske sange ud af, som er med på det nye album.
Kristian Lilholt er en udadvendt og medrivende entertainer, der hurtigt ophæver afstanden mellem scene og sal med god humor og kommunikation i absolut øjenhøjde.
Det er varm og vedkommende musik fra en fremragende komponist, sangskriver og musiker i Kulturhus Løkken.
Kulturhus Løkken er en frivillig forening der har eksisteret siden 2009. Der afholdes arrangementer i aulaen med Max plads til 140 personer. Der indgang med handicap faciliteter ad Studievej. Er der billetter tilbage sælges de også i døren. Kulturhuset arrangerer for at skabe forskellige kulturelle tilbud uden for sæsonen.
Foto: Kulturhus Løkken.