Nu kan alle 0. til 9. klasser i Hjørring Kommune finde deres kreative sider frem, for skal man vinde en klassetur til Snedronningen på Vendsyssel Teater, så skal der skabes et kunstværk: lav jeres tolkning af, hvordan en snedronning ser ud.
Den 22. november har forestillingen Snedronningen premiere på Vendsyssel Teater. I den forbindelse vil vi gerne se børnenes bud på, hvordan en snedronning kan se ud. Snedronningen er gennem tiden blevet portrætteret i mange udgaver, og den nok mest kendte fortolkning for nutidens børn er Disneys version, Elsa, fra animationensfilmen Frost.
H.C. Andersen skrev Snedronningen som symbolet på overgangen fra barndom til voksenliv – den handler om venskab, om dannelse og udvikling. Både Gerda og Kay får en uventet erkendelse af deres behov, og oplever på egen krop livets realiteter – gode som dårlige. Klik her og læs mere om forestillingen og tolkningen af eventyret.
Det er imidlertid i eventyrets verden som med så meget andet i livet, at vi skaber vores egne fortolkninger af det, vi oplever – derfor må og skal snedronningen også kunne opleves i flere udgaver – krøllen i konkurrencen er, at skabelsen af snedronninge-skulpturen er en kollektiv proces, da hver klasse kun må aflevere én skulptur.
HVAD SKAL MAN GØRE?
TILMELDING: Er man lærer i en 0.-9. klasse i Hjørring Kommune og overbevist om, at netop sin klasse kan vinde konkurrencen, så skal man skynde at tilmelde sig senest 27. oktober.
Dette gøres til marie@vendsyssel-teater.dk, hvor man i emnefeltet skriver Skolekonkurrence, og i teksten skriver:
Klasse:
Skole:
Kontaktperson:
Kontaktpersons mail og telefon:
AFLEVERING: Skulpturerne indleveres på Vendsyssel Teater senest 22. november 15.30.
KÅRING: Vinderklassen kåres 24. november kl. 15.00, når vi afholder fernisering på teatret med alle de indleverede kunstværker, der udstilles i teatrets foyer i hele spilleperioden. Her håber vi naturligvis, at en masse forældre er nysgerrige på værkerne.
PRÆMIEN: Onsdag 13. december er dagen, hvor vinderklassen sammen med to lærer indløser sin præmie og skal se Snedronningen kl. 10.00 og varer ca. 1,5 time inkl. pause.
PANELET:
Til at udvælge vinder-skulpturen har vi sammensat et kompetent panel bestående af forestillingens scenograf Marianne Nilsson, cirkusinstruktør og scenekunstner Sunniva Byvard, skuespiller Søren Hauch-Fausbøll, teaterdirektør Rolf Heim, den lokale kunstner og sanger Ib Grønbech og et lokalt skolebarn. Panelet forventer en masse forskellige bud på, hvordan en snedronning kan se ud, og hvad der lægges vægt på er ikke til at forudsige.
Alle fortolkninger og afskygninger er velkommen, og når vinderen offentliggøres, afslører panelet sin begrundelse for valget. Kriterierne for skulpturen findes nederst.
KONTAKT:
Spørgsmål angående konkurrencen rettes til Ditte Bladt-Hansen på ditte@vendsyssel-teater.dk.