Sommerfuglene hos Lørslev Friskole og Børnecenter var fredag inviteret en tur ud i et særdeles kreativt kredsløb i verdensrummet med de større elever på trinnet Minimellem.
Her havde eleverne nemlig forberedt sjove aktiviteter til de mindre børn. Alle skulle blandt andet skyde efter planeter med NERF guns, grave efter planeter, male et kæmpe rum Doodle billede og høre nogle af de historier, de selv havde skrevet om den fantasiplanet og det rumvæsen, som de havde lavet.
Sommerfuglene sluttede på eget initiativ af med at rose Minimellem. Tak for invitationen, flotte planeter og rumvæsner, I har lavet og vi må få med hjem, lød det blandt andet fra imponerede Sommerfugle.
Kilde: Lørslev Friskole og Børnecenter.