Den 18. november får filmen ”Synkefri” som tidligere omtalt gallapremiere i MovieHouse Hjørring.
Filmen tager udgangspunkt i et tragisk dobbeltforlis i Hirtshals i 1981, hvor ni mænd omkom under redningsaktionen for en fiskerbåd.
”Synkefri” beskriver, hvordan den virkelige tragedie ramte byen og de efterladte, og i en fiktiv historie følger vi en af de omkomnes 17-årige søn, som sætter sig for at efterforske sagen på egen hånd.
Filmen er instrueret af 36-årige Christian Andersen, som kommer fra Hirtshals og har haft historien tæt inde på livet, da hans mor mistede sin daværende mand ved forliset.
Christian fortæller om arbejdet med filmen og de overvejelser, han har gjort sig om at dramatisere en virkelig begivenhed, der også er en del af hans personlige fortælling.
Link til en af flere tidligere artikler