Hjørring ErhvervsCenter og Erhverv Hjørring inviterer til online informationsmøde onsdag den 17. februar 2021 klokken otte morgen med deltagelse af Aalborg Universitet og Professionshøjskolen UCN, som vil gøre deltagerne klogere på, hvordan et – ofte gratis – samarbejde med deres studerende kan give rigtig god mening og øget værdi til en virksomhed.
Inviteret er også de to lokale virksomheder SCAN-TECH, Handel & Montage www.scan-tech.org samt ThermIT www.thermit.dk til at fortælle om deres erfaringer med flere typer samarbejder.
– ThermIT har blandt andet fået udarbejdet en bæredygtighedsprofil, og vi arbejder hele tiden med fokus på FNs Verdensmål mod en mere bæredygtig verden. Som en naturlig del af vores arbejde med partnerskaber og vidensdeling indgik vi derfor et samarbejde med UCN i Aalborg og de to dygtige Søren Hornskov Jakobsen og Rasmus Kristian Larsen (www.verdes.dk), der er uddannet på innovation og entrepreneurship linjen. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet både med UCN og med universitetet, siger Ivan Lindgren Hansen.
Dagens program:
Hjørring Kommunes erhvervschef Bo Geertsen byder velkommen
Samarbejde med Aalborg Universitet ved Partner Relations Manager Tinne Tranum, Aalborg Universitet
Samarbejde med Professionshøjskolen UCN ved Projektleder Bianca Gutsmidl, UCN
Ansætt dygtige studerende uden bøvl ved Partner Relations Manager Mattias Buccinna Thomsen, Cand
Case 1: CEO Ivan Hansen, ThermIT
Case 2: Studentermedhjælper Ellen Lisa Schmidt, Scan-Tech Handel & Montage
Alle virksomheder, store som små, i Hjørring Kommune er velkomne online, og deltagelse er gratis. Det kræver ikke medlemskab af erhvervsforeningen Erhverv Hjørring. Der anvendes Microsoft Teams, og deltagerne modtager et link få timer inden mødet.
Sidste frist for tilmelding er mandag den 15. februar via dette link..https://www.erhvervhjoerring.dk/arrangementer/viden-og-friske-oejne-aau-ucn-2021/