Fredag 24. november fremfører Jørgen Bing og Andreas Svaneborg balladerne om den stakkels Annas liv og hendes dramatiske levned, fra hun fødes på den barske, jyske hede, til hendes fald fra livets og Stevns højeste tinder.
Historien om Anna er baseret på Herman Stillings og Erik Nørgaards legendariske tegneserie om den stakkels Anna, der i sin tid blev bragt i Politiken, og balladerne er skrevet af Ida og Bent From.
Forestillingen begynder kl. 19 men dørene åbner allerede kl. 18, da alle billetholdere har mulighed for at gå en tur i herregårdens samling af J. F. Willumsen-skitseværker inden. Der vil også være mulighed for at købe vin, øl og sodavand.
Billetprisen er 100,- og reserveres på ida.oestergaard@jfwillumsenodden.dk eller tlf. 9897 5202. Medlemmer af Fæstebondeforeningen kan købe billetter til 80,-.