Dansk Folkehjælp i Hjørring har brug for hjælp til erhvervspanelet i forbindelse med årets indsamling til julehjælp i Hjørring Kommune.
Flere end 50.000 børn i Danmark lever i fattigdom. Børn som i forvejen oplever mange afsavn i hverdagen, og som derfor kan have udsigt til, at juleaften bliver en aften som alle andre, fordi deres mor eller far hverken har råd til julemad eller gaver.
– Vi ved, hvor vigtigt det er, at børnene en gang om året kan føle sig som deres jævnaldrende og nyde en glædelig juleaften, siger leder af Dansk Folkehjælp i Hjørring, Jette Videnkjær.
– Derfor står erhvervsledere fra hele Danmark for 16. år i træk sammen og deltager i den årlige julehjælp indsamling. Indsamlingen finder sted torsdag den 30. november 2023, hvor de i en time ringer rundt til deres netværk, og vi håber, de vil bidrage med et tilskud til julehjælpen.
Vil du være med i Dansk Folkehjælps erhvervspanel i Hjørring Kommune, så kontakt Jette Videnkjær på mail eller ring 23469660