Det skal som ung være spændende, attraktivt og farverigt at uddanne sig, og de cirka 2000 unge fra 8. skoleårgang på uddannelsesmesse i Fiberhallen Park Vendia i Hjørring tirsdag blev da også budt hjertelig velkommen af Hjørring Kommune med musik og farver.
Indenfor udbredte sig også en vifte af utrolig mange spændende muligheder for uddannelse lige fra landmand over mekaniker og gastronom til jordemoder og bioanalytiker.
Hjørring ér en spændende uddannelses by, og det fik unge fra hele kommunen tirsdag mulighed for at opleve og snuse til på messe.
Fiberhallen Park Vendia var fyldt til bristepunktet med skoleelever og repræsentanter fra ungdomsuddannelses institutioner, frie fagskoler og virksomheder.
Messen er delt i to afdelinger først i dagtimerne med besøg af alle elever på 8. årgang og derefter fra klokken 18 et par timer med Åbent Hus for forældre og elever i 8.-10. klasse med yderligere cirka 1000 besøgende.
Inden eleverne kom på uddannelsesmessen, havde de arbejdet med drømmen om det gode liv og vejen dertil. Eleverne har forholdt sig til, hvilke styrker de selv besidder og har ligeledes gjort sig tanker om hvordan disse kompetencer kan sættes i spil i forhold til uddannelse og job.
På selve messedagen er eleverne på besøg i en time, hvor når at komme rundt til både ungdomsuddannelser og virksomheder, og der så ud som om, at der vare gode snakke om forventninger og muligheder.
Der er og bliver rift om elever her og nu og i fremtiden og det stiller krav også til virksomhederne, som må indse, at kommende medarbejdere har helt andre forventninger til det at ”gå på arbejde”, end tidligere generationer havde.