I opgøret mellem FC Thy-Thisted Q og Fortuna Hjørring skulle der gå relativt lang tid, før tilskuerne fik et mål på en kold novemberdag i det nordjyske rivalopgør.
Først i minut 70 lykkedes det for Fortuna Hjørring at få bolden ind bag FC Thy-Thisted Q’s målvogter. Det var den 24-årige amerikaner Renee Guion, som scorede sit første mål i denne sæson.
Assisten kom dog fra den bare 17-årige Josefine Valvik, der blev skiftet ind ved anden halvlegs start. Hun fik allerede debut for Fortuna sidste år og har spillet diverse ungdomslandskampe.
Med sejren holder Fortuna Hjørring fast i sin femteplads, mens FC Thy-Thisted Q befinder sig helt i bunden af rækken med kun tre point. Holdet står stadig uden sejr efter 10 kampe. Holdet er dog kun et point efter AaB, som er på syvendepladsen – næstsidst.
Kilde: TV2 Nord.