Hirtshals Havn har netop sagt farvel til deres nu tidligere slæbebåd Tybring.
Selv om den officielt skulle overdrages til sin nye ejer senest den 1. december, har Tybring ikke været meget i brug, siden den nye Sibba kom hjem til Hirtshals Havn. Derfor har ledelsen besluttet at sende Tybring videre til sin nye arbejdsplads allerede nu, hvor den fortsat vil bære sit velkendte navn.
Tybring er af samme grund i dag blevet hentet af sine nye ejere fra J. A. Shipping A/S, hvor den om ca. 185 sømil vil være at finde i Nyborg.
Kilde: Hirtshals Havn.
Link til tidligere artikel