Vi bliver ældre. Og der bliver flere af os. Det er i sig selv godt vi lever længere. Det medfører nogle dilemmaer for den enkelte og for samfundet. Flere får demens, og flere pårørende bliver konfronteret med svære spørgsmål om omsorg for den demente.
Langt de fleste på vores plejehjem i dag har demens. Det er vigtigt at sige, demens kommer forskelligt til udtryk afhængigt af det liv, den enkelte har levet. Det er også vigtigt at vide, demens har forskellige former. Der er stor forskel på svær Alzheimer og demens, der er en konsekvens af almindelig alderssvækkelse.

Psykolog og forfatter Alex Madsens oplæg til arrangementet om demens tager udgangspunkt i dels hand faglige viden som psykolog dels i hans personlige erfaringer med en god ven, som fik konstateret Alzheimer demens og levede sine sidste to år på plejehjem, hvor Alex fulgte ham tæt.
Det er blevet til en historie, et manuskript som ikke er udgivet. Alex læser udvalgte afsnit op, som belyser dilemmaerne afhængigt af hvor, man ser dem fra: Den som har demens, de pårørende, plejehjemspersonalet og de eksterne fagfolk.
Også Vendsyssel Teater har demens på repertoiret. Det sker, når den prisbelønnede forestilling “Afbrudt samliv” spiller på teatret (og mange steder i landet) til januar. De to hovedrolleindehavere, Lisbeth Gajhede og Jørgen Bing viser et par scener fra forestillingen, og fortæller siden om tilblivelsen.

Derudover fortæller de om, hvordan man forbereder sig til at spille de to roller som det ældre ægtepar, Marianne og Carsten, hvor hun er angrebet af en stadigt mere aggressiv Alzheimers demens, og hvor han forsøger at få samlivet og dagligdagen til at fungere bedst muligt.
De to skuespillere har også trukket på personlige erfaringer med den frygtede sygdom.
Aftenen sluttes med mulighed for en diskussion og spørgerunde.
Der er ingen nemme løsninger med svær demens.
Alex Madsen skriver skriver i sine bøger om mænd, om at blive gammel og føle sig tilovers i et samfund der tilsyneladende ikke ved hvad man skal stille op med ældre mennesker. Nogle bliver ensomme, andre desperate.
Nogle går bare til. Bøgerne Kære Andreas og Holm, udgivet på forlaget Brændpunkt, kan købes ved arrangementet. Ligesom du har mulighed for at købe extra billig billet til den fulde teaterforestilling når du deltager i den helt special kreerede aften om demens i Kulturhus Løkken.
Billetter til arrangementet kan sikres på billetten eller i døren som åbner kl 19.00.
Foto: Vendsyssel Teater.


