Det er ikke kun i folkeskolerne, at der med Ungegarantien er fokus på unge menneskers karrierevalg i Hjørring Kommune.
I forlængelse af at det i sidste uge var Global Entrepreneurship Week, havde Hjørring Gymansium tirsdag den 21. november besøg af Line Uggerly Jørgensen og Lars Gaden Jensen fra Business Hjørring. De to fortalte afgangsklasserne om iværksætteri for at fremme lysten til samme hos de unge mennesker.
Line og Lars gav eksempler på, hvad det vil sige at være iværksætter i Hjørring Kommune. Ligesom de forklarede, hvordan de kan hjælpe unge med en iværksætterdrøm på vej.
Flere elever gav efter oplægget udtryk for, at de har overvejet iværksætteri som karrierevej.
Kilde: Business Hjørring.