Episoden for den 44-årige mand fandt sted på et tidspunkt mellem 22. august ved 22-tiden og næste morgen kl. 5.
Manden er tiltalt for første at have slået offeret – både i form af en lussing og knytnæveslag, skriver TV2 Nord.
Herefter mener politiet, at manden herefter forgreb sig seksuelt på kvinden og gennemførte voldtægt under trusler om, at ellers ville hun få flere bank.
Trusler mod betjent
Manden, som tidligere er dømt for vold, er også tiltalt for at have opført sig temmelig frisk over for en politibetjent. Det skete i juli på en tankstation i Hjørring.
Her er manden tiltalt for at have henvendt sig truende til en person, som så tilfældigvis kvitterede med at hive sit politiskilt frem, da han tilfældigvis var betjent.
Det fremgår af anklageskriftet, at det åbenbart ikke fik den 44-årige til at trække sig. Da betjenten hev skiltet frem, er manden nemlig tiltalt for at have sagt noget i stil med:
”Du kan sagtens få nogen på hovedet alligevel”.
Det fremgår ikke før sagens start, hvad den 44-årige mand siger til anklagerne. Han sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen.
FOROMTALE AF RETSSAG
Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.
De tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.
Retsmødet for denne sag er fastsat til 21. november og 22.november.
Her vil tiltalte samt eventuelle vidner blive indkaldt og afgive forklaring, hvorefter sagen vil blive afgjort.
Kilde: TV2 Nord.