Godt 200 glade gæster plus nogle, som det eneste de ville var at danse, havde lørdag en herlig aften med Ole Gas Band på Restaurant Tannishus i Tversted.
Ole Gas begyndte sit one-mand show i efteråret 2006 og fik hurtigt meget travlt med enorm efterspørgsel, og det er der fortsat både solo og med band også langt ind i 2025.
Han har en fortid blandt andet som frontfigur i Gasolin-bandet Gas4You, og nu turnerer han rundt med Ole Gas Band, der også leverer masser af dejlig Gasolin-musik og sange fra Kim Larsens fantastiske sangkatalog.
Ole Gas Band serverer deres show med både hjerte, sjæl og stor dygtighed. Ligheden med Danmarks måske bedste rock-band nogensinde er stor, både for øjne og øre. Man får fornemmelsen af, at Kim Larsen står på scenen.
Intet er overladt til tilfældighederne, når Ole Gas Band går på scenen, og lørdagen med fuldt hus på Restaurant Tannishus understregede atter, at man kan ikke andet end danse og synge sig hæs.
Ole Gas Band spiller i øvrigt i Jyes Bagbutik i Hirtshals fredag den 29. december klokken 20.
Klerly og Åge Vinther har masser af spændende arrangerer på Restaurant Tannishus året rundt og præsenterer også endnu tre musikalske oplevelser – sammen med god mad – inden året er slut.
Næste år er snart, og så spiller musikken videre på Restaurant Tannishus. Der er åbent hele året rundt til frokost og aften og mange arrangmenter. Flere oplysninger og bestilling på telefon 98 93 14 82.
Restaurant Tannishus serverer den kommende tid blandt andet denne menu: