Torsdag bød på en rigtig hyggelig juleklippedag hos Bindslev Skole og Børnehus. Her var juleglade elever, bedsteforældre, forældre og andet godtfolk var mødt talrigt frem.
– Hvor er det skønt, at I bakker op og værner om fællesskabet omkring skolen. Elevrådet sørgede igen i år for dejlige æbleskiver, mens Trivselsforeningen serverede gratis, velsmagende risengrød til alle. Tak for indsatsen til begge hold, lød det fra skoleleder Louise Høholt.

– Igen i år blev der produceret de dejligste pebernødder, sjove rensdyr, fine perleuroer, hjerter og stjerner i alle afskygninger. I sløjd blev der lavet fornemme varianter af den sjove og ind imellem frække pissenisse og vi fik i fællesskab sunget en god del af de gode julesange, tilføjede Louise Høholt.

– Jeg glæder mig allerede til næste års version af denne hyggelige tradition, sluttede skolelederen på Bindslev Skole.


