I denne kolde juletid tager vi fornuftigvis både tykke trøjer, huer og jakker på – og flere af os ender måske også med lidt ekstra sul på kroppen efter lidt for meget god julemad.
I dyrenes verden er der meget få danske pattedyr, som bruger både tykkere pels og et øget fedtlag for at holde varmen. Det er enten eller. For eksempel får ræv, ulv og hare en dejlig tyk vinterpels – mens grævling og pindsvin ikke får en varm vinterpels, men derimod bruger ekstra madindtag og højere vægt til at holde varmen, kan man læse hos Danmarks Naturfredningsforening.
Havpattedyr som sæler kan eksempelvis ikke bruge en tyk pels til at holde varmen, for den isolerer ikke rigtig, når den er gennemblødt, og derfor må de bruge fedt som isolering. Spættet sæl vejer normalt omkring 100 kg, og den kan tage op til 20 kg ekstra på i denne vintertid. Så det er en pæn vægtforøgelse.
Til gengæld taber den alle de ekstra kilo i løbet af foråret, for ellers vil det tykke fedtlag gøre den for varm i sommerhalvåret. Og den har også brug for at være adræt hen over sommeren, hvor den skal parre sig og føde unger.
Hvor? I alle danske farvande, men der er størst chance for at se spættede sæler på land ved uforstyrrede øer og sandstrande.
Hvornår? Hele året rundt – men den tykke udgave kun i vinterhalvåret.
Sælerne kan som bekendt også opleves ikke mindst under fodringerne på Nordsøen Oceanarium.
Søndagens program
Aktivitet |
Lokation |
Tidspunkt |
Åbent Backstage
Kom med bag kulissen og mød vores personale, der viser dig masser af fiskeunger, hummere og andre spændende havdyr. |
Backstage | kl. 10.30 – 12.00 |
Sælfodring
Kom helt tæt på, når vi fodrer de nysgerrige sæler i vores store udendørs sælarium. |
Sælkoloni Limfjorden | kl. 11.00 |
Oceanariefodring
Oplev fodringen i det imponerende Oceanariums 4,5 mil. liter havvand fyldt med både klumpfisk, hajer, tusindvis af stimefisk og andre dyr. |
Oceanariet | kl. 13.00 |
Sælfodring
Kom helt tæt på, når vi fodrer de nysgerrige sæler i vores store udendørs sælarium. |
Sælkoloni Limfjorden | kl. 15.00 |
Ocean View
Se det store Oceanarium fra oven. OBS: Kun i weekenden! |
Ocean View | kl. 13.20-13.50 |