Efter et års ansættelse hos Autoteknik Hundelev er Kristina Brenk klar til at udvide sit arbejdsområde og tilbyder nu også at hjælpe kunder med for eksempel markedsføring samt råd og vejledning i forbindelse med grøn omstilling og bæredygtighed.
Hun fortæller selv historien:
– Jeg er ikke mekaniker, og jeg har heller ikke en dybere forståelse for biler og alle deres elektriske systemer. Til gengæld har jeg en pæn slat erfaring indenfor markedsføring og med at få sat ting i systemer.
– Jeg har arbejdet 20 år i den grafiske branche hos både trykkeri, marketingafdelinger og hos reklamebureauer. Jeg er selvuddannet grafiker og er lidt vild med den digitale verden.
– I år har jeg skaffet Autoteknik Hundelev meget mere synlighed på nettet, vi har tiltrukket nye kunder, og vi har haft et gnidningsfrit besøg af arbejdstilsynet, så der er blevet frigivet tid til at sætte flere projekter i gang.
– I vil snart kunne nyde godt af endnu et projekt på værkstedet i Hundelev. Den grønne omstilling er sat i system og der er blevet ryddet så godt op i vores kemiarkiv, APV og eftersyn af udstyr, at jeg nu også har fået overskud på tidskontoen. Det betyder, at vores næste lille projekt er klar til at blive præsenteret for jer. Jeg vil nemlig gerne hjælpe dig og din virksomhed til at få mere overskud.

Kristina spørger?
Er markedsføring en tidsrøver for dig?
Er SEO uoverskueligt?
Er du klar til besøg af arbejdstilsynet?
Har du ingen tid til den grønne omstilling og bæredygtighed?
Hvis du kan svare ja på et eller flere af ovenstående spørgsmål, så ring til os på 96 130 140 og få en snak med Kristina eller Esben om, hvordan vi kan hjælpe dig hurtigt videre.
Kristina så i løbet af året også de gode muligheder for øget synlighed gennem samarbejde med det lokale netmedie NordsøPosten om annoncering og formidling af gode positive historier – som den, du lige har læst. Vil du vide mere om mulighederne, så kontakt NordsøPosten.



