Tidligere har den pensionerede bibliotekar Bjarni Åkesson Filholm blandt andet skrevet og udgivet en sang om det færøske passagerskib M/S Tjaldur.
Nu har han begået en ny stemningsfuld og særdeles smuk sang, som hedder Vintage Drøm. Den har ikke som ovennævnte noget med hverken Færøerne eller Vendsyssel at gøre ud over altså, at ophavsmanden til værket bor i Hjørring og i 40 år har været bibliotekar på Hjørring Bibliotek.
– Ved siden mit arbejde som bibliotekar på Hjørring Bibliotek skrev jeg i min fritid, som nogen allerede vil vide, bøger om især færøsk søfart, men jeg spillede også musik. En interesse jeg har haft og dyrket, siden jeg som 11 årig fik min første guitar af min betænksomme vendsysselske far. Nu er jeg gået på pension, og så bliver der tid til ind imellem at skrue en sang sammen, fortæller Bjarni Åkesson Filholm.
– Min søn Mikkel, som også bor i Hjørring, har hjulpet med det tekniske ved indspilningen. Og kan han spille alle de musikinstrumenter, man næsten kan komme i tanker om. Så Mikkel sørger for, at der er et helt orkester bag mig på indspilningen. Uden ham var det nok blevet lidt tyndt, slutter Bjarni Åkesson Filholm.
Den smukke sang Vintage Drøm kan blandt andet lyttes via musiktjenesten Spotify.
Vintage drøm
Tågen lammer hele byen.
Sigtbarhed på tyve kys.
Månens skin som helligt stjernedrys.
Med et genskær fra en vintage drøm.
Inderst i det Ydre rum
taler mørket sukker-sort.
Mageløst, forunderligt, helt tyst
Som et ekko fra vintage drøm.
Intet fandt nogensinde sted.
Ingen drømmedråber, får man med.
Forelsket forbitret feberflow
Med tristesse fra en vintage drøm.
Jeg har sovet lidt
Det har regnet hele dagen
Jeg drømmer så vildt
På mit hvide fine lagen.
Bjarni Filholm inovember 2023