På infomødet fornylig om den ugelange festival Artic Marley Vinterfestival afslørede idémand og initiativtager Mads Halle Bruun blandt andet, at der arbejdes på som en gimmick at sttrikke et enormt halstørklæde, som under eventen skal vikles om havnebyens ikoniske Hirtshals Fyr.
Derfor kan man nu i mange af byens butikker finde en kurv med garn og strikkepinde, som man opfordres til at gribe for at strikke løs til halstørklædet, som i sagens natur og helt bogstaveligt skal have et vist format for at kunne nå hele vejen omkring det store fyrtårn syd for Hirtshals.
På billedet ovenfor ses flittige Helle Pedersen i gang med strikketøjet hos Beauty by M.
Link til relateret artikel