Stordrift kan have mange fordele. I sommeren 2020 udmøntede et nyt samarbejde mellem flere nordjyske fiskeriforeninger sig i et fælles vaskerianlæg til fiskekasser. Kassevaskeriet rykkede samtidig ind i et nyt byggeri ved Hirtshals Fiskeauktion.
Nu har en positiv fremgang i fiskeriet efter blæksprutter imidlertid givet kassevaskeriet en udfordring, der nødigt skulle ende som en alt for tyk streg i regningen. Derfor har der kassevaskeriet lydt et lille opråb om en hjælpende hånd til dem, der fisker blæksprutter.
Fiskerne er kort fortalt blevet bedt om at bruge plastic til at holde på det sorte blæk i kasserne. Kassevaskeriets ansatte ser det nemlig desværre som et stigende problem, at de simpelthen ikke kan vaske blækken af i det ellers avancerede anlæg.


