Salgsleder Jacob Rødkjær Trolle fra Lilleheden A/S ved Hirtshals havde i sidste uge fornøjelsen af at holde oplæg for trælasteleverne på Handelsfagskolen i Aarhus.
Her dykkede Jacob Rødkjær Trolle ned i Lillehedens limtræsløsninger og den stadig stigende interesse for brugen af limtræ i byggeriet. Eleverne fik blandt andet indsigt i anvendelsen af virksomhedens produkter og deres spændvidder, belastningsbredde, nedbøjning og meget mere.
Hos Lilleheden er de nemlig glade for at kunne være med til at styrke elevernes kendskab til branchens produktområde og takker derfor for en spændende dag på skolebænken i Aarhus.
Foto: Lilleheden A/S.
Link til relateret artikel