Hjørrings Kommunes største pakkespil fandt mandag aften sted i Tårshallen, da TUI Håndbolds-ungdomsafdelingen holdt juleafslutning.
– Der var ca. 70 spillere, som var klar på at tage kampen med terningerne og få fingrene i pakkerne, som var delt ud på hallens gulv. Der var gang i 10 kæmpe terninger, som skulle lande på en sekser for at man kunne få fat i en af de mange gaver, lyder det fra Rikke Dahl Søndergaard.
– Ud over de gaver spillerne havde med, havde TUI Håndbold og Høyrup pakker ekstra gode pakker ind. Efter et intenst spil var det tid til at pakke op. Dem der ikke havde været heldig at beholde deres pakker, fik alle en pose chips, tilføjer Rikke Dahl Søndergaard.
145 samlet om Lasagne
Nu var det tid til at alle skulle spise. Der var i alt med søskende og forældre 145 tilmeldte. Menuen var hjemmelavet lasagne, flutes og diverse salater. Det hele lavet af Tårs Slagterhus.
TUI-Håndbold vil gerne takke alle for en fantastisk og vellykket aften, og vi ser frem til, at sæsonen starter igen i uge 2, slutter Rikke Dahl Søndergaard.