Planerne om lagring af CO2 til havs står over for hård konkurrencen. For i dag åbner Energistyrelsen nemlig for ansøgninger om tilladelser til at undersøge undergrunden med henblik på lagring af CO2 i de udbudte områder omkring Gassum, Havnsø, Rødby, Stenlille og Thorning, der fremgår af nedenstående kort.
Tilladelserne til at efterforske undergrunden bliver i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og der konstateres en egnet lokalitet til lagring af CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en lagringstilladelse, som kan vare i op til 30 år.
Kort ansøgningsvindue
Ansøgningsvinduet er “kun” åbent mellem 13. december 2023 og 24. januar 2024, hvilket giver indtryk af at myndighederne ønsker fremdrift i processen.
Gigantisk potentiale 70 km syd for Aalborg
Et af de mulige CO2-lagre ligger i Gassum “kun” 70 kilometer syd for Aalborg. Ifølge statsgeolog Nina Skaarup fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, vil et lager ved Gassum kunne rumme ikke mindre end 600 millioner tons CO2. Ifølge statsgeologen svarer det til Danmarks CO2-udledninger i cirka 60 år.
Hård konkurrence om CO2 til lagering
I følge Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard(M) skal lagringen af CO2 være markedsdreven. Det betyder kort sagt at de aktører, der kan lagre CO2en til den bedste pris også bliver dem, der løber med de statslige tilskud.
Hvad med Hirtshals og planerne om udskibning af CO2
Set ud fra et lokalt perspektiv er spørgsmålet om Greenport Scandinavia samarbejdet om at lagre CO2 fra biogasanlæg i Hjørring kommune i Greensand området i Nordsøen, vil være konkurrencedygtigt eller om det vil være en bedre forretning for producenterne af biogas at sende lastbilerne med CO2 mod syd i retning af Gassum.