Formanden har denne julehilsen til medlemmer af Hjørring Handel – og alle os andre.
En julehilsen til jer alle i disse svære tider. Vi vil først og fremmest udtrykke vores forståelse og dybeste
sympati for de udfordringer, I står over for, og anerkendelse for den kamp, I kæmper. Det er ikke let at
være selvstændig i disse tider, men vi er imponerede over jeres vedholdenhed, kreativitet og engagement.
Samtidig ønsker vi at sprede en optimistisk stemning og se fremad mod de tider, der forhåbentlig snart
kommer. Som I måske ved, er inflationen faldet betragteligt, renten har også fået et nøk ned – og
jungletrommerne varsler flere rentefald det kommende års tid.
Dette er gode tegn på en bedre økonomisk fremtid, som forhåbentlig vil medføre en større forbrugertillid – så vi igen kan få gang i omsætningen rundt omkring.
Derudover er der masser af spændende events på vej i Dejlige Hjørring. Vi er begejstrede for det strategiske partnerskab mellem Hjørring Handel, Metropol, Business Hjørring, ejendomsejerne og Hjørring kommune.
Dette samarbejde har nu nået nye højder ift. samarbejdet med Hjørring Kommune. Der er ingen tvivl om, at det vil styrke vores fælles mål om at skabe en levende og attraktiv handelsby, for både borgere, kommende borgere og turister fra ud- og opland.
Vi er taknemmelige for jeres støtte og engagement i Hjørring Handel, og vi ser frem til et nyt år fyldt med
håb og muligheder. Lad os fortsat sammen arbejde for at skabe en blomstrende fremtid for vores Dejlige
Hjørring.
Men inden da, så lad os nyde en velfortjent og fredfuld jul. Rigtig god og glædelig jul, samt et godt og
lykkebringende nytår til dig og dine kære.
På bestyrelsens vegne
Betina D. Jensen
Formand Hjørring Handel
Din lokale netavis bringer også gerne DIN julehilsen – send NordsøPosten en mail.