Af Jørgen Pyndt
Journalist
I de 45 år, De Gyldne Løver var helt fremme i de musikalske sko som én af landets populæreste folkemusikformidlere, var Carsten Holst ankermanden i den anarkistiske gruppe af glade spillemænd.
Det var ham, der tog sig af alt det grå og kedelige bag scenens festlighed og omklædningsrummets løssluppenhed: Kontrakter, regnskaber, aflønning, booking, transport, overnatning, bespisning og – det mest udfordrende af alt: Skattevæsenet!
Det svier til ham nu. For når den flittige og ordentlige mand den 17. december runder de 80 år, så er det med hovedet begravet i et papirbjerg, der fylder adskillige rummeter i det idyllisk beliggende hjem på Vinstrup Bjerg nord for Hjørring. Nu skal der ryddes op!
Ordensmennesket Holst gemte alt i de mange år med Løverne. Med det resultat, at han stod overfor 100.000 stykker papir og masser af remedier, da han – stærkt tilskyndet af hustruen og den trofaste livsledsager siden 1977, Gitte – tog fat på den uoverskuelige opgave: At rydde op.
Blandt papirerne udgør 200 breve fra skattevæsenet nerveflænsende læsning. Indtil 1987, hvor gruppen hyrede en revisor og forsanger og guitarist Holst kunne begynde at sove igennem om natten. Og når han i dag roder rundt i arkivalierne, så støder han også på et prøvepres af en LP og masser af datidens massemedie: Kassettebånd. Plus alt det andet. I stakkevis.
Men turen går ikke kun til lossepladsen. Carsten Holst har lavet en aftale med arkivet på Vendsyssel Historiske Museum, som aftager omkring halvdelen af papirerne, og de fysiske rariteter doneres til selve museet. Man aner en interessant åbningsudstilling i horisonten.
Den ser vi og Holst frem til. Men ellers er det skarpe 80 års hjørne også anledning til at kigge over skulderen. Og her fylder Løverne meget. Men langt fra alt.
Carsten Holst læste på seminariet i Hjørring, da han – sammen med Jens Bjørn Hansen og Jens Wolfsen – dannede gruppen The Golden Lions, opkaldt efter spillestedet Den Gyldne Løve i Hjørring, hvor det hele begyndte. Siden blev besætningen ændret og udvidet med den virtuose fløjtespiller Jens Memphis og bassisten Kalle Jørgensen, og gruppen toppede musikalsk, da Ib Buchholtz kom med på harmonika.
Resten er historie. Der er ikke det sted i landet, hvor Løverne ikke har spillet – og Giro 413 var deres faste søndagsvindue i monopolradioens tid: Jeg er ikke, som de andre. Eller Ved Hawet. For slet ikke at tale om Nu´ det slut med at ture.
Det var det i 2012. Og det havde Carsten Holst det fint med. Silken var slidt og de mange år på landevejene havde sat sig spor. Jens Bjørn døde i 2018. Og ham savner Carsten Holst. Hver evig eneste dag, som han siger i stilfærdig eftertænksomhed – og på spørgsmålet om han ville gøre det hele med Løverne om, så får man ikke det ventede svar.
For det ville Carsten Holst ikke. Omkostningerne synes ham for store. Først og fremmest i slitagen på familielivet og det, han gik glip af med sine lange fravær. Men også sport – Carsten Holst var en særdeles talentfuld håndboldspiller – og alt det andet, som et godt hverdags-og arbejdsliv ellers kunne byde på, tog Løve-tiden sin store bid af.
Men der er varme og dybde i stemme og blik, når Carsten Holst gør Løve-regnebrættet op: Venskabet, samhørigheden og den symbiotiske kontakt med publikum er skrevet ind i livets mindebog med den smukkeste skrift.
Udenfor Løve-livet – som jo gjorde ham og de fire andre kendte i offentligheden – var det undervisningen, der blev det arbejdsmæssige omdrejningspunkt: 29 år som folkeskolelærer og 10 år som lektor på Hjørring Seminarium. Alle årene med matematikken som hovedfag. Pensionisttitlen har ikke lukket munden på den gamle underviser. Han kan blive noget så aldeles rasende over politikernes uforstand og mangel på engagement, når det gælder folkeskolen og undervisningen i det hele taget. De må op og stå skoleret ved den Holstske tavle!
Fritidsinteresserne er bl.a. lystfiskeri, golf, bridge og god vin – og så skal vi også have med, at Carsten Holst var den første og meget foretagsomme formand for det hedengangne spillested Sysseltinget, og han var en kreativ koordinator ved Hjørrings 750 års byjubilæum. For sin indsats fik han den lokale udmærkelse, Skipper Clement sværdet. Såre fortjent.
Og så er der familien, som den snart 80-årige omfatter med en varme, der kun kan kaldes kærlighed: Hustruen Gitte og deres to døtre Helene og Maria – og Carstens datter af et tidligere ægteskab, Camilla, der bor i Californien. Sammen har de beriget familien med seks børnebørn, som morfar forguder betingelsesløst.
De vil få endnu mere tid og kærlighed, når den gamle løve er færdig med papirbjerget og kan vinge endnu et kapitel af i et begivenhedsrigt liv.